Museer går sammen og sætter fortiden på tryk

Forsiden af det nye tidsskrift viser R. Malling Hansens berømte skrivekugle fra 1870'erme, en forløber for den senere skrivemaskine. Skrivekuglen tilhører VejleMuseerne.

Museer går sammen og sætter fortiden på tryk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første nummer af nyt tidsskrift - Tings Tale - er på gaden og bringer læseren godt rundt i Jylland og på Fyn.

Historie: Vi har manglet et tidsskrift, hvor vi kan lægge resultaterne af vores forskning frem.

Så kort kan det forklares, hvorfor seks sydøstjyske museer nu er gået sammen om et nyt tidsskrift for materiel kultur. De kalder det Tings Tale.

Det første nummer - på 100 sider med stift bind - er udkommet. Det indeholder fem artikler, der rækker fra maleri over kirkeinventar til gamle huse. Hvormed også er sagt, at definitionen af materiel kultur bevidst anlægges meget bredt.

- Vi taler om alt, der bidrager til vores kulturhistorie og er forankret i noget håndfast, som Karsten Merrald Sørensen, museumsleder på Museerne i Fredericia, siger.

Brogade i Middelfart med Henner Friisers Hus fra slutningen af 1500-tallet. I dag passer byerne på disse huse, men sådan har det ikke altid været. Illustration fra tidsskriftet
Brogade i Middelfart med Henner Friisers Hus fra slutningen af 1500-tallet. I dag passer byerne på disse huse, men sådan har det ikke altid været. Illustration fra tidsskriftet

Når vi er flere om at dele

Han hører til blandt dem, som tidligere sukkede over, at det i en travl hverdag kniber med et gøre opmærksom på den forskning, de statsanerkendte museer har som en af deres opgaver.

Det betød for fire-fem år siden, at en række museumsfolk fandt sammen i et forskerforum, der mødes fire gange om året. Og ud af dette forum blev Tings Tale født.

Ud over Museerne i Fredericia indgår Vejlemuseerne, Horsens Museum, Museet på Koldinghus, Vejle Konserveringscenter og Museumsforum Danmark i holdet bag tidsskriftet - med Glud Museum og Museet på Sønderskov lidt på sidelinjen.

At lave et tidsskrift er ikke gratis. Det første nummer har kostet 140.000 kroner.

- Men når vi er flere om at dele, kan det lade sig gøre, siger Karsten Merrald Sørensen.

Han og hans kolleger har entreret med Aarhus Universitetsforlag om udgivelsen. Planen lyder på, at Tings Tale udkommer én gang om året.

For alle historie-interesserede

Som sagt udspringer hele projektet af musernes forskning, og den seks m/k store redaktion lægget vægt på et højt fagligt niveau. Derfor bliver alle artikler fagfællebedømt, som det hedder, dvs. bedømt af kyndige forskere. Samtidig prioriteres illustrationer og et sprog, så alle kan læse med. Eller med andre ord en målgruppe, der udgøres af ikke kun museums- og universitetsfolk, men også andre med en almen interesse for historie.

Nu venter første nummer på sine læsere, og det er "vildt fedt", som Karsten Merrald Sørensen siger.

Samtidig kan han og hans medredaktører glæde sig over, at andet nummer er godt på vej. Artiklerne ligger næsten klar og kan snart sendes til bedømmelse.

For det hele tager sin tid, når det handler om travle museums-mennesker - og om artikler, der skal kvalificeres som forskning.

Museer går sammen og sætter fortiden på tryk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce