Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Krimi: Supersalamien bliver trimmet


Krimi: Supersalamien bliver trimmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er man til underliggende humor i en intelligent krimi, så er denne en rendyrket fornøjelse at læse.

"Frøken fredag" er et jævnligt ritual at frekventere efter sin solide, men velbehagelige frokost på ugens formentlig sidste arbejdsdag for kriminalkommissær Evert Bäckström. Her dypper han sin "Supersalami", som ikke bliver skåret i skiver, men får lov til at vokse fra gang til gang. Oven i dette vellevned støder han på kvinder, der ikke kan stå for den lille, trinde, belevne, uforskammede mand, oppe i årene, men vigtigst af alt indehaver af erfaring mellem ørerne.

Han er helt, helt sin egen herre, men det er en ræv, der lurer. Han er en knalddygtig politimand, der på trods af at gå sine egne veje - ofte med næsen i sky - har næseborene langt nede i forbrydelsens element. Jo, han er herlig, og det er hans kompetente stab også, som lader ham få sin middagslur, sine uforlignelige måltider og den rette portion vinøs væske til, både før og bagefter, senere på natten.

På ironiens alter ligger denne småkorrupte levemand, man dog ikke skal kimse ad trods hans udseende og trang til kvinder, mad og sprut. Måske i omvendt rækkefølge. Hvem ved?

Den døde kvinde

Efterhånden, som vi kommer ind i romanens univers med en måske lidt langsommelig opstart, stiger krimien i intensitet og giver en nysgerrighed, der pirrer læselysten, når vi indføres i handlingen.

Evert Bäckström har en fan. Det er den kleine 10-årige søspejder, der bor i samme ejendom som ham. "Han er tynd som en tandtråd", tænker kommissæren, hver gang han deler en Fanta samt en sjus til sig selv med ham.

Men Edvin er klog og lytter opmærksomt og eftertænksomt til, hvad kriminalkommissæren fortæller ham. Da den unge dreng bliver sat til at finde svampe til aftensmåltidet på en søspejderlejr, bliver han sat af på en lille ø i Mälaren, og dér finder han et halvt begravet kranium. Og Edvin ved nøjagtig, hvad han skal gøre. Han putter kraniet i en plasticpose og suser hjem til sin mentor. Bäckström. Og så tager handlingen fat, for hvem kan dø to gange?

Man småsmiler litterært undervejs, når romanen læses. Forfatteren er en kompetent herre. Født i 1945, kriminolog og har i mange år været ansat i Rikspolisstyrelsen i Stockholm. Han er Sveriges førende ekspert i kriminalitet og forbrydelse og er en aktiv og særdeles populær skikkelse i den svenske offentlighed.

Leif G.W. Persson har tre gange modtaget prisen for Bedste Svenske Krimi, senest for "Glasnøglen", der også tog prisen for Bedste Nordiske Krimi. På pressefotoet på omslaget kunne han såmænd godt ligne sin egen hovedperson. Forfatteren er et bekendtskab værd. 

Krimi: Leif G.W. Persson: "Kan man dø to gange?"

Oversat af Allan Hilton Andersen, 445 sider, Modtryk