Fem dages skovfest er snart slut: Derfor vender vi tilbage til Smukfest

Aske Hvidtfeldt var den sidste tilbage fra sin lejr på Kærligheden, hvor kosten var for hård for resten af selskabet. Den nygifte århusianer havde mange gode minder fra Smukfest, hvor han for syv år siden mødte sin kone første gang. Foto: Axel Schütt

Fem dages skovfest er snart slut: Derfor vender vi tilbage til Smukfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem dages festival i bøgeskoven lakker mod enden, og på trods af lidt kedeligt festivalvejr, oplevede de fleste gæster alligevel den 'smuk-stemning', der får dem til at vende tilbage år efter år.

FESTIVAL: Søndag er den dag på Smukfest, hvor der er længere kø til kaffeboden end baren. Hvor de, der har holdt ud på Kærligheden, er i undertal, og det sædvanlige festivalklientel er erstattet af renvaskede børnefamilier og veludhvilede efterlønnere.

Lørdagens dagsregn havde dog ikke slået Julie Vestbjerg (24) og Victoria Hornstrup (24) ud.

- Når bare humøret er godt, så er det ok med regn, sagde Julie Vestbjerg.

De to veninder fra Vejle var ikke kommet for at høre et bestemt band, men for at opleve den gode stemning.

- Alle er så åbne, og vi har haft en fest de andre år, vi har været her. Og så er musikken bare et plus, sagde Victoria Hornstrup.

Julie Vestbjerg (tv) og Victoria Hornstrup fra Vejle er kommet på Smukfest de seneste år. - I virkeligheden er det ikke så meget for musikken, som det er for stemningen og menneskerne, fortalte de. Foto: Axel Schütt
Julie Vestbjerg (tv) og Victoria Hornstrup fra Vejle er kommet på Smukfest de seneste år. - I virkeligheden er det ikke så meget for musikken, som det er for stemningen og menneskerne, fortalte de. Foto: Axel Schütt

Kærlighed på Kærligheden

De gode minder stod også i kø hos Aske Hvidtfeldt.

- For syv år siden mødte jeg første gang min kone på festivalen. Året efter mødtes vi igen på Kærligheden og begyndte at kissemisse. Sidst år friede jeg til hende inde på pladsen, og i år er vi så blevet gift, fortalte han.

Aske Hvidtfeldt var den sidste "overlevende" fra sin camp.

- De andre kunne ikke holde til at bo på Kærligheden, som han sagde med hæs stemme.

Den 29-årige århusianer var gået efter at høre hiphop-gruppen Ude Af Kontrol og Dodo & the Dodos; og begge bands havde leveret varen, mente han.

Men ligesom mange andre gæster var det ikke festivalens musikprogram, der siden 2011 havde trukket ham til Skanderborg.

- Det er først og fremmest fællesskabet, bøgeskoven, gode mennesker og god musik i nævnte rækkefølge, sagde Aske Hvidtfeldt.

Fem dages skovfest er snart slut: Derfor vender vi tilbage til Smukfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce