Boghylden: Fem bud på gode udenlandske krimiforfattere, du kan møde på Krimimessen

Krimimesse på Fængslet i Horsens. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Boghylden: Fem bud på gode udenlandske krimiforfattere, du kan møde på Krimimessen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boghylden med de nyeste krimier buer fælt under presset. Op til Krimimessen Horsens er der vanen tro og bogstaveligt talt brugt en skov på at udgive nye krimier af både danske og udenlandske forfattere. Det kan være svært at vælge - selv for en kriminørd - men her er fem bud på lovende udenlandske krimier, hvis forfattere man kan møde under messen.

Gunnar Staalesen

Norske Gunnar Staalesen har i 42 år gennem en halv snes krimier og novellesamlinger været i selskab med sin hovedperson Varg Veum. Selv om forfatterens plots varierer i kvalitet, er Philip Marlowe-stilen og Vargs modige efterforskning med risiko for liv og lemmer altid fascinerende. Varg er Staalesens krimi alter ego, der ofte retter en nødtørftigt skjult kritik af det norske samfund. Den nyeste i serien hedder "Udenfor er hundene" og er udkommet på Gyldendal. Staalesen er på scenen Snedkeriet lørdag kl. 10.30 og på Sort scene søndag kl. 11.

Anne Holt

Arne Mariager fra denne avis har drysset fem stjerner over norske Anne Holts nyeste krimi "En grav til to". Anne Holt, som har en kort fortid som justitsminister, har i denne nye krimi skiftet sin hovedperson ud. I bogen møder vi Selma Falck, en tidligere elitehåndboldspiller og stjerneadvokat, som er i dyb krise. Temaet har afsæt i virkeligheden - en dopingskandale i norsk langrend. "En grav til to" er udkommet på Modtryk, og Anne Holt kan opleves lørdag på Rød scene kl. 15.20 og søndag i Gymnastiksalen kl. 11.20 og 12.45.

C. J. Tudor

Snigende uro i form af "uh, om lidt går det galt", er noget af det bedste af det værste. Og det leverede C.J. Tudor fra England med sin debut "Kridtmanden". Bogen er på en måde langt ude, men samtidig stærk i sin indlevelsesevne og sproglige overskud. Nu glæder jeg mig til at læse "Annie Thorne forsvandt", der udkommer 4. april på Gyldendal. C. J. Tudor er i Forsamlingshuset lørdag kl. 13.30 og i Teltet søndag kl. 10.

Hjort og Rosenfeldt

Den ene skabte "Broen", som i mine øjne er noget af det bedste nyere krimi på tv, og den anden har skrevet flere af manuskripterne til "Wallander". Sammen har det svenske makkerpar Hjort og Rosenfeldt også skabt krimibogserien om Sebastian Bergman og hans rejsehold. Det er lidt snyd at tage makkerparret med her, for den seneste i Bergman-serien, "En højere retfærdighed" er fra november 2018, men for nye læsere har Politikens Forlag netop genudgivet de fem første bøger i serien i paperback-format. Hjort og Rosenfeldt fortæller om serien i Snedkeriet lørdag kl. 15 og i Forsamlingshuset søndag kl. 12.15. Søndag også i Trykkeriet kl. 11 til en diskussion om tv-serier.

Tove Alsterdal

Krimier må også gerne gøre klogere, og det gør norske Tove Alsterdal. Hendes nyeste krimi "Blindtunnel" udkommer 5. april på Modtryk, og denne gang trækkes tråde til Anden Verdenskrig. Alsterdal roses også ofte for sin medrivende fortæller-evne. Hun kan opleves i gymnastiksalen lørdag kl. 11.45 og søndag på sort scene kl. 14

Boghylden: Fem bud på gode udenlandske krimiforfattere, du kan møde på Krimimessen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce