Boganmeldelse: Jens Christian Grøndahl: Inde fra stormen

Jens Christian Grøndahl. Foto: Lærke Posselt/Gyldendal

Boganmeldelse: Jens Christian Grøndahl: Inde fra stormen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bøger: "Ingen taler om det uovervindeliges banalitet. Eller det banales uovervindelighed. Man burde tale om det". Det er præcis det, forfatteren gør her i sin nye roman. For skilsmisser, generationskløfter og en ny tids normforskydninger er nok banalt stof, men også problematisk og ofte forbundet med stor eksistentiel smerte, og den fokuserer Jens Christian Grøndahl skarpt på i "Inde fra stormen".

Romanens fortæller er forfatteren Adam Huus, det er i hans optik, begivenhederne ses og vurderes. Han er skilt fra den vidtløftige, noget navlebeskuende Ruth, med hvem han har børnene Peter og Rebecca. Harriet er hans unge, nye hustru, der afbryder en lovende karriere som embedsmand for at vende tilbage til sin jyske hjemstavn og passe sin syge, gamle far.

Han selv har ikke skrevet en roman i fem år, og nu plages han af dårlig samvittighed over sit manglende nærvær over for børnene, da de var små. De er nu begge voksne og bor henholdsvis i London og Israel. Adam forsøger som Proust at komme på sporet af den tabte tid, han nages af selvbebrejdelser: Hvorfor tager Rebecca stoffer og lider af forfølgelsesvanvid? Hvorfor ignorerer Peter ham? Tynget af afmagt plager han sig selv i en lang række flashbacks til den tid, der aldrig kommer tilbage.

"Hun (Harriet) havde taget bussen ind for at høre Adam Huus svare for sig. Den naive kyniker, der havde villet straffe kærligheden for, at han selv var kommet til at vælge forkert".

Romanen handler om de eksistentielle valg, mennesker foretager, om deres ofte determinerende konsekvenser, og om det tunge ansvar, de pålægger den enkelte person. Den handler om at være på vagt over for sin egen falskhed, om at turde være sig selv, ikke misbruge eller være "livsklog" på vegne af en tilfældig politisk, religiøs eller moralsk bevægelse. Vor tids overfladiskhed og mangel på proportionssans går ikke ram forbi, heller ikke kunstnerparnasset skånes, men kritikken er velfunderet og aldrig harsk, derimod ofte morsom:

"Sandheden var altid en pædofil nynazist med ridestøvler under sengen".

"Inde fra stormen" minder os om livets flygtighed og betydningen af at være nådesløst ærlig over for sig selv for at kunne være det over for andre. En på den gode måde moralsk bog. Den er vedkommende, fordi det er livets banaliteter og ikke sensationer, som er dens grundstof, og så er den befriende (selv)uhøjtidelig; bag alle værdifulde eksistentielle handlinger lurer jo tilfældet, så:

"Man kan overleve en borgerkrig og blive fældet af en skovflåt".

Jens Christian Grøndahl:

"Inde fra stormen".

208 sider, Gyldendal

Jens Christian Grøndahl: ?Inde fra stormen?. Foto: Gyldendal
Jens Christian Grøndahl: ?Inde fra stormen?. Foto: Gyldendal

Boganmeldelse: Jens Christian Grøndahl: Inde fra stormen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce