Boganmeldelse: Helle Mogensens "Havunger".

Helle Mogensen. Foto: Martin Greis/People'sPress

Boganmeldelse: Helle Mogensens "Havunger".

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med et forlist ægteskab i bagagen vender psykologen Anne Lebæk efter 15 års fravær tilbage til fødebyen Hvertsund i Nordvestjylland. Hun har fået et halvdagsjob som terapeut og hjælper psykisk plagede med deres forskellige problemer.

Således Christel, der lider af thalassofobi, altså frygt for havet. At netop Christel findes druknet er derfor ikke kun en tragedie for Anne, der føler, hun måske ikke har gjort sit arbejde godt nok, det er også et sandt mysterium. Det viser sig da også, at der ligger en forbrydelse bag, og det bliver bekræftet af flere efterfølgende fingerede drukneulykker.

Ovenstående er det handlingsmæssige afsæt for Helle Mogensens kriminalroman "Havunger", der på en fin måde får tegnet billedet af den fiktive by Hvertsund, hvor det fiskeri, der tidligere var det økonomiske fundament, nu er væk. Men byen befolkes fortsat, og i dette mikrokosmos blomstrer allehånde konflikter. Nogle har med fortiden at gøre, andre med det påtrængende og ofte konfliktfyldte driftliv.

Et godt stof, der udnyttes til fulde af Helle Mogensen, der som sin hovedperson har et godt gehør for de spændinger, der ligger lige under dagliglivets mere glatte overflade. En overbevisende debutroman. Det bliver spændende at høre mere fra Anne Lebæk og Hvertsund.

Helle Mogensen

"Havunger"

300 sider, People'sPress

Helle Mogensen: ?Havunger?. Foto: People'sPress
Helle Mogensen: ?Havunger?. Foto: People'sPress

Boganmeldelse: Helle Mogensens "Havunger".

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce