Boganmeldelse: En syg hjernes tankespind

Jakob Knudsen. Foto: Les Kaner/People'sPress

Boganmeldelse: En syg hjernes tankespind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bøger: Jakob Knudsen er en krimiforfatter, der forstår at skrue langsomt op for tempoet i det, han skriver. Der lægges således blødt ud med, at hans hovedperson, lederen af politiets drabstaskforce Kristian Swane, er på vej til Hirsholmene. Hans mange drabssager har sat sig i psyken, og han trænger til ro.

Lidt mod syd på Læsø har rigmanden Frode Wagner fået besøg af sin gamle vens datter Elise. Han har på sin grund fundet to mumificerede lig i en hule, og med arkæologen Elises hjælp forestiller han sig, at den makabre opdagelse vil kunne bidrage til, at øens historie skal skrives om. Men gradvist går det op for ham og Kristian Swane, der i al diskretion får til opgave at efterforske, om der ligger en kriminel handling bag fundet, at det er liget af to polske piger, man har med at gøre. Øens historie skal med andre ord ikke ændres, men det skal så mange andre forestillinger, for inden vi ser os om, er mangt og meget på spil.

"Pigerne i strandhøjen" bliver med ovenstående afsæt en godt komponeret krimi, hvor så uforenelige ingredienser som en lokal heks, en international anerkendt kunstner og kapitalinteresser indgår i en række hæsblæsende og dramatiske begivenheder. Det hele sker med Læsøs enestående natur som kulisse for, hvad der viser sig at være en syg hjernes tankespind. Jakob Knudsen: "Pigerne i strandhøjen"350 sider, People's Press, er udkommet

Jakob Knudsen: ?Pigerne i strandhøjen?. Foto: People'sPress
Jakob Knudsen: ?Pigerne i strandhøjen?. Foto: People'sPress

Boganmeldelse: En syg hjernes tankespind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce