Sådan er det gået med indflytningen af statslige arbejdspladser


Sådan er det gået med indflytningen af statslige arbejdspladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringens arbejde med at flytte arbejdspladser ind i provinsen har fået stemplet "tilfredsstillende" af statsrevisorerne. Her er fem hovedkonklusioner fra deres gennemgang flytningerne.

Undersøgelse: Statsrevisorerne er dem, der holder øje med, om skatteborgernes penge bliver brugt på den måde, politikerne har bestemt, og at embedsværket er så effektivt som muligt. De har nu præsenteret den første danske undersøgelse af de positive og negative effekter af at flytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden og ind i landet. Her er de væsentligste konklusioner fra den beretning om flytningen af statslige arbejdspladser fra Rigsrevisionen, som Statsrevisorerne har bestilt og kommenteret:

1. Overordnet er udflytningen godkendt
Staten har i gennemsnit barberet en fjerdedel af sine huslejeudgifter for de institutioner, der er flyttet fra hovedstaden til provinsen. Der er dog fem institutioner, der har fået højere husleje efter flytningen, og her er Landbrugsstyrelsen, der er rykket ind på Augustenborg Slot (billedet) klart topscoreren. Arkivfoto: Jon Tholstrup Jensen

Efter at have gennemgået hele Rigsrevisionens undersøgelse af udflytningen af især fire udvalgte styrelser fra 2015 konkluderer Statsrevisorerne, at der ikke er grund til nogen væsentlig kritik. De "finder det tilfredsstillende, at ministeriernes arbejde med at udflytte de statslige arbejdspladser samlet set har været varetaget hensigtsmæssigt," står der i de indledende bemærkninger.

2. Det blev billigere end forventet

Regeringen skønnede i starten af 2016, at der ville blive engangsudgifter på 910 millioner ved den første udflytningsplan (Bedre balance 1, 2015). I starten af 2018 er det beløb faldet til 808 millioner. Hovedparten af udgifterne er blevet fundet via finansloven - i 2016 blev der sat 400 millioner af, i 2017 190 millioner. Resten af pengene skal de enkelte ministerier, der har arbejdspladser, som bliver flyttet, selv finde.

Det bliver dog understreget, at det er en kortsigtet konklusion, at det er blevet 102 millioner billigere end forventet. Udflytningerne fra regeringens to planer er endnu ikke fuldt gennemført, mange institutioner har ikke kunne opgive præcise udgifter, og hvad de langsigtede konsekvenser er for de statslige arbejdspladsers drift, er vi langt fra at kunne konkludere på allerede nu.

3. Huslejen er lavere i provinsen

Med et hug blev statens udgifter til husleje for institutionerne reduceret med en fjerdedel. Det har været 24 procent billigere at leje sig ind i kontorer i provinsen, end det var i hovedstaden. Til gengæld har staten nu over 8000 kvadratmeter tomme kontorer i hovedstadsområdet, hvilket i 2017 gav en ekstra udgift - beretningen bruger udtrykket tomgangsudgift - på lidt over otte millioner. Finansministeriet vil i slutningen af i år komme med en melding om, hvad staten skal stille op med de tomme kvadratmeter i hovedstaden. Hovedparten af kvadratmeterne ligger i Sankt Annæ Palæ i hjertet af det gamle København.

Den 24 procents billigere husleje er et gennemsnit - det er 27 institutioners husleje, der indgår i Rigsrevisionens undersøgelse, og fem af dem har faktisk fået en højere husleje. Det er blandt andet Naturstyrelsen, der er rykket ind i Augustenborg Slot. Den lavere husleje dækker også over, at en række institutioner i forbindelse med flytningen har fundet ud af, at de kan klare sig med mindre plads, end de rådede over i hovedstaden.

Der har været og er også perioder med dobbelt husleje, mens institutionerne flytter, men det bliver regnet under engangsudgifterne.

4. Staten er blevet langsommere - som forventet

Det er gået ud over effektiviteten i de styrelser, der er blevet flyttet ind i provinsen - i hvert fald på kort sigt. Sagsbehandlingstiden er blevet længere i perioden efter flytningerne, og arbejdet var stadig påvirket negativt i 2017 i tre af de fire undersøgte institutioner. Statens Administration, der bl.a. står for regnskaber og lønudbetalinger til hovedparten af de offentlige arbejdspladser i Danmark, var dog allerede oppe i gear i 2017. Statsrevisorerne konstaterer, at det er et forventet mønster, der svarer til erfaringer fra Norge og Sverige.

5. Flertallet kan let rekruttere i provinsen

Regeringen har understreget, at formålet med udflytningsplanerne har været at etablere arbejdspladser i provinsen, ikke at flytte københavnske akademikere til Jylland, Fyn eller Vestsjælland, og det er også blot en fjerdedel af medarbejderne, der er flyttet med deres arbejdsplads - enten ved at flytte bopæl eller som pendlere. Det har medført et massiv behov for at ansætte nye medarbejdere på det statslige arbejdspladser.

For to tredjedele af arbejdspladserne har det ikke givet nogen problemer, konkluderer rapporten. For Statens Administration, der flyttede til Hjørring, er erfaringen, at det var langt lettere at finde kvalificerede ansatte end forventet.

For en tredjedel har rekruttering af nye medarbejdere dog givet problemer. Det har især handlet om specialister og ledere. Geodatastyrelsen har måttet finde 10 procent af deres specialister i udlandet, mens Landbrugsstyrelsen har måttet nedprioritere at ansætte ledere med relevant faglig viden og stedet fokusere på at finde folk med solid ledelseserfaring.

"Rigsrevisionens beretning om udflytning af statslige arbejdspladser afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger" er baseret på en analyse af flytningen af fire institutioner: Nævnenes Hus (ligger nu i Viborg), Statens Administration (Hjørring), Landbrugsstyrelsen (tidligere NaturErhvervstyrelsen, ligger nu delvis i Augustenborg, men har stadig hovedsæde i København) og Geodatastyrelsen (Nørresundby). Men i flere dele af undersøgelsen er der også indraget fakta fra flere institutioner.

Sådan er det gået med indflytningen af statslige arbejdspladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce