Regeringsudspil: Misbrug af kontanthjælp skal straffes hårdere


Regeringsudspil: Misbrug af kontanthjælp skal straffes hårdere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt udspil varsler hårdere kurs over for kontanthjælpsmodtagere, der bliver væk fra tilbud eller begår socialt bedrageri. - Dem, der kan, men ikke vil bidrage, skal mærke markant mere konsekvens, siger beskæftigelsesminister.

Når kontanthjælpsmodtagere pjækker fra aftalte aktiviteter, laver sort arbejde eller opholder sig i udlandet, skal det have langt mere vidtrækkende konsekvenser.

Sådan lyder oplægget fra regeringen i et nyt udspil, som avisen Danmark har fået indsigt i, og som indeholder 20 konkrete forslag, der skal styrke kommunernes muligheder for at gennemføre sanktioner mod ledige, som misbruger systemet.

- Der er behov for at sende et signal om, at det får mærkbare konsekvenser, når man bliver væk fra et aftalt tilbud eller gør noget, som er i direkte strid med loven, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Regeringen lægger blandt andet op til en skærpet sanktion mod kontanthjælpsmodtagere, der uberettiget modtager ydelser, mens de opholder sig udlandet. Her bliver konsekvensen blandt andet, at ydelsen nedsættes med en tredjedel i 20 uger.

Et andet forslag er, at faldende ydelse på grund af sanktioner ikke skal kunne kompenseres af en højere boligstøtte. Ifølge udspillet er det i dag tilfældet for 400 personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse hver måned.

Et tredje forslag er, at sanktioner skal kunne gives hurtigere. I dag går der i gennemsnit 34 dage fra forseelse til sanktion.

- Hvis en sanktion skal ændre en borgers adfærd, skal tidsforskydningen være markant mindre, siger Troels Lund Poulsen.

Simplere system

Et andet centralt element i udspillet er intentionen om at gøre reglerne for sanktioner mere gennemskuelige for de kommunale sagsbehandlere. Regeringen foreslår blandt andet, at de nuværende 74 sanktionssatser reduceres til fire faste dagssatser på henholdsvis 200, 400, 600 og 700 kroner. Samtidig skal kommunernes pligt til at vejlede borgerne om mulige sanktioner forenkles, så sagsbehandlere kun skal orientere om rettigheder og pligter ved første møde mellem borger og sagsbehandler.

- Kommunerne har gennem længere tid efterlyst mere enkle redskaber, og det imødekommer vi nu, Troels Lund Poulsen.

- Er udspillet i virkeligheden målrettet flygtninge- og indvandrergruppen?

- Nej, det retter sig mod alle på offentlig overførsel, men vi må desværre også konstatere, at der er mennesker med anden etnisk baggrund, som godt kan, men som ikke vil. De vil nu blive mødt af en helt anderledes konsekvent hånd. Det krænker mit samfundssind, når jeg ser en kvinde i tv, som ikke ikke har integreret sig efter 19 år i landet.

- Hvordan skal det hjælpe på integrationen, at hun fremover bliver ramt ekstra hårdt på pengepungen?

- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at mange af dem, der ikke vil, men sagtens kan, begynder at tænke sig en ekstra gang om, når det har en mere konsekvent økonomisk slagsside ikke at ville bidrage til samfundet, siger Troels Lund Poulsen.

S klar til forhandling

Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen ser flere positive takter udspillet.

- Vi er klar til at stramme op, for der er et behov for, at en bestemt gruppe borgere på passiv forsørgelse bliver mødt af en helt anderledes konsekvens. Hvis regeringen kalder os til forhandlingsbordet, møder vi op. Vi er parat til en bred aftale, siger Leif Lahn Jensen, der dog savner konkrete elementer, som retter sig direkte mod flygtninge og indvandrere.

Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, er ikke begejstret.

- Samlet set er udspillet skævt, fordi mennesker, der har overskud og valgmuligheder evner at navigere efter økonomiske incitamenter, mens borgere i kontanthjælpssystemet ofte bokser med andet end ledighed og derfor ikke lader sig adfærdsregulere af økonomisk straf. Tværtimod bliver de endnu mere afmægtige og stressede og kommer derfor endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet bliver ca. 16 procent af borgerne på kontanthjælp og uddannelseshjælp årligt mødt af en eller flere sanktioner.

Regeringsudspil: Misbrug af kontanthjælp skal straffes hårdere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce