Redaktøren i den røde stol: Måske er vi mere forskellige, end vi tror


Redaktøren i den røde stol: Måske er vi mere forskellige, end vi tror

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når man ser Dansk Folkepartis Thulesen Dahl og Nye Borgerliges Pernille Vermund forsøge at overgå hinanden i stramninger på udlændingeområdet, kan man let få den tanke, at alt er kaos.

Man ser for sig flokke af flygtninge, der vælter ind over den næsten ubevogtede grænse til et liv i Danmark, hvor de ikke er i arbejde, og hvor de udbreder deres middelalderlige forestillinger om alt fra dødsstraf og ytringsfrihed til børneopdragelse og ligebehandling.

Virkeligheden er bare en anden.

Det går ret godt med integrationen. For eksempel går det fremad med beskæftigelsen af ikke-vestlige indvandrere i Danmark, viser en rapport fra Finansministeriet. Mere præcist er 23.000 personer fra gruppen kommet i arbejde siden 2015. Det betyder, at nu er cirka halvdelen af alle ikke-vestlige indvandrere almindelige lønmodtagere. Faktisk har de ikke-vestlige indvandrere haft en større fremgang i beskæftigelsen end personer med dansk baggrund, viser Finansministeriets rapport.

Med andre ord har der aldrig været så mange nydanskere i arbejde som i dag. Oven det stiger antallet af dem, der tager en uddannelse. Og kriminaliteten falder.

Men de kommer stadig rejsende med deres middelalderlige værdier, vil nogen måske mene. Men i denne uge kom en undersøgelse fra analysebureauet Caparent, der viser, at de den slags holdninger allerede trives fint i dele af den danske del af befolkningen. Især blandt folk, der stemmer på Dansk Folkeparti.

Capacents måling viser blandt andet, at 40 procent af Dansk Folkepartis vælgere mener, at det er acceptabelt at give sine børn en lussing eller en endefuld. Til sammenligning er det kun 13 procent af de øvrige danskere og kun syv procent af muslimerne i Danmark, der mener at revselse af børn er acceptabelt.

Når det handler om dødsstraf, viser undersøgelsen, at 23 procent af Dansk Folkepartis vælgere støtter genindførelse af dødsstraf i Danmark, mens kun 15 procent blandt muslimerne er enige. Blandet den øvrige danske befolkning er det ni procent, der synes, at dødsstraf er en god idé.

Til gengæld er Dansk Folkeparti og de danske muslimer enige, når det handler om ligebehandling af kvinder. 10 procent fra begge grupper mener, at kvindens plads er i hjemmet. Blandt øvrige danskere er kun én procent enige i det synspunkt.

Så måske er Dansk Folkepartis vælgere i virkeligheden slet ikke så forskellige fra de danske muslimer, som de går og tror. Til gengæld tyder noget på, at Dansk Folkepartis vælgere skiller sig ud i forhold til den brede del af den danske befolkning.

Redaktøren i den røde stol: Måske er vi mere forskellige, end vi tror

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce