Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Rapport fra Vestjylland: Nej, Gud sneg sig ikke ind i stemmeboksen, men...

Kristian Andersen har fået anden gang stået i spidsen for kristendemokratisk fremgang i Ringkøbing-Skjern Kommune. Arkivfoto: Tommy Kofoed

Rapport fra Vestjylland: Nej, Gud sneg sig ikke ind i stemmeboksen, men...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kristendemokraterne buldrede frem fra tre til seks mandater i Ringkøbing-Skjern Kommune. Den lette forklaring om bibelbælte og missionsk folkesjæl er fascinerende, men ikke nødvendigvis den rigtige.

Politik: Hvad i himlens navn er det lige, der foregår i Ringkøbing-Skjern Kommune?

Her havde Kristendemokraterne en festdag i tirsdags med et mandattal, der fordobledes fra tre til seks. Siden da er der slået skår i kalken: Den tilsyneladende sikre vej til borgmesterstolen blev forpurret af socialdemokraterne, der sagde nej til at stå bag en borgmester -  stremmeslugeren Kristian Andersen - fordi han ikke vil vie homoseksuelle.

Det ændrer ikke ved den markante fremgang i Ringkøbing-Skjern, hvor Venstre for anden gang fik læsterlige klø, og hvor Dansk Folkeparti aldrig er slået igennem og aldrig, som andre steder, har formået af fiske proteststemmerne op af vælgerhavet.

Hvis nu man bare lod myter og fordomme råde, kunne man let blive ledt i fristelse til at lange en fascinerende overskrift ud: "Når alt andet går ad helvede til, stemmer de på Gud."

 

- Magten slider
Det åndelige, det religiøse hører til i kirken, ikke i byrådssalen, dér beskæftiger vi os med ideologi og realpolitik.
Kristian Andersen, Kristendemokraterne, Ringkøbing-Skjern
Fordobling
Kristendemokraterne fik 15,5 procent af stemmerne i Ringkøbing-Skjern Kommune ved kommunalvalget i tirsdags.Det udløste seks mandater - en fordobling i forhold til det nuværende antal.

I alt fik partiet 5.048 stemmer. 3.618 af dem tilfaldt spidskandidaten Kristian Andersen fra Tarm, hvor hver fjerde vælger stemte på partiet.

Fremgangen udløste ikke en borgmesterpost. Socialdemokratiet ville ikke støtte Kristian Andersen, fordi han ikke vil stå for vielser af homoseksuelle par.

Borgmesterkæden tilfaldt i stedet Hans Østergaard fra Venstre, der gik tre mandater tilbage - som partiet også gjorde ved valget i 2013.

 

Langt væk fra vækkelsesprædikanterne

Dét ville nu nok falde i unåde hos borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune, som med en størrelse af 1459 kvadratkilometer er Danmarks største.

- Det er sådan noget vrøvl, Politiken kunne finde på at skrive, lød en kommentar fra en, da vi spurgte.

En så giftig diagnose vil avisen Danmark li'godt ikke udsætte sig selv for; der må findes nogle andre forklaringer på det kristendemokratiske fænomen på de kanter.

Tv-journalisten Anders Agger er manden, der kan se det indefra. Plat kliche? Muligvis, men den holder, for han har boet i Ringkøbing over halvdelen af sit 53-årige liv. Og  møghamrende træt af at få bakset sin hjemegns folkesjæl ind i en kulturel og historisk, men utidssvarende, defineret ramme af Indre Mission og forkyndelse.

- Før et par vækkelsespræster slog sig ned, i øvrigt oppe nordpå, langt væk fra Ringkøbing, levede man i fiskersamfundene et særdeles verdsligt liv. Så er det rigtigt, at missionen kom og satte sit præg, men den tid er vi langt væk fra i dag, siger han.

Hans egen by, Ringkøbing, er et godt eksempel på tidernes og livskulturens skiften, mener han.

- Ringkøbing er en moderne by, hvor indbyggerne lever et moderne liv, går på cafeer og spillesteder, forbruger kulturelle tilbud og omgås og lever af et turistliv på fuld skrue. Selvfølgelig er der reminiscenser fra den missionske fortid rundt omkring - men det er der også i Haslev og Hillerød på Sjælland, men det er her hos os, det fænomen altid bliver trukket frem.

 

Moderne by, moderne liv

Ifølge Anders Agger har den aktuelle kristendemokratiske fremgang sin arne i noget meget mere jordnært: En enkelt person, som brager igennem og vinder folkets gunst med forståelige ord og budskaber.

- Kristendemokraternes førstemand, Kristian Andersen fra Tarm, er karismatisk og veltalende, han er en kendt leder af en kristen efterskole, og han er søn af en anden markant kristendemokrat, Jørgen Andersen, der har siddet i byrådet i mange år. Kristian Andersen har vist sig at være den rette mand på det rette tidspunkt. Han har med nogle bløde værdier ramt et behov. For eksempel har han gjort os til foregangskommune med sit nu gennemførte forslag om offentligt betalt parterapi. Det er blevet en kæmpe succes.

- Og så er han en mulighed i en tid, hvor mange er blevet trætte af den mangeårige venstredominans. Der har bl. a været nogle vindmøllebeslutninger, som i den grad har pisset folk af, siger Anders Agger.

 

Religion i kirken, politik i byrådssalen

Kristian Andersen, der rundede de 50 år under valgkampen, mener ikke selv, at hans kristne værdigrundlag er styrende for ham, når han sidder i  byrådssalen. Lige som egnens missionske kulturhistorie ikke er det for vælgerne, når de står i stemmeboksen. Og så dog lidt alligevel.

- Der har været, og er stadig, fordomme om vores partinavn, Kristendemokraterne. Men når vi oplever fremgang nu, er jeg sikker på, at det er fordi, folk har opdaget, at vi er et politisk parti, mere end et religiøst. Det åndelige, det religiøse hører til i kirken, ikke i byrådssalen, dér beskæftiger vi os med ideologi og realpolitik. Og så ved jeg da godt, at vores segment af traditionelle kristendemokrat-vælgere står stærkere her, hvor kirkelivet altid har haft godt fat. Men ingen skal bilde mig ind, at fordi vores mandattal er fordoblet, er det ensbetydende, at dobbelt så mange er blevet kristendemokrater eller er blevet mere kristne, siger Kristian Andersen.

 

 

Lokalt stemmer man personligt

Det har han ret i, mener ægteparret Majbrit og Bent Jensen. De stemte ikke selv på Kristendemokraterne og undrer sig over partiets fremgang.

- Vi har talt en del om, hvad det er udtryk for, men kan ikke finde noget svar - andet end det må være et personspørgsmål. Det der med områdets religiøse historie ... nej ... så burde de også have stået stærkt tidligere. Dét kan ikke forklare fremgangen, siger de.

Det er heller ikke forklaringen på, hvorfor f. eks. Keld Nielsen stemte på partiet.

- Overhovedet ikke. Sådan er det bare ved lokale valg; da stemmer man, jeg gør i hvert fald, personligt. Og Kristian Andersen gjorde udslaget for mig, siger Keld Nielsen, der selv bor i Skjern.

Det gode liv

Ikke desto mindre erkender Kristian Andersen, at realpolitik også hviler på et fundament af åndelige værdier og livsanskuelser.

- Selv om jeg med mine synspunkter også kunne have fundet plads i andre partier, er der selvfølgelig en grund til, at jeg har været medlem Kristendemokraterne, siden jeg gik i 9. klasse.

- Jeg er blevet præsenteret for det kristne menneskesyn i min opvækst, og i dét befinder jeg mig godt. Det menneskesyn er først og fremmest båret af værdier som omsorg og næstekærlighed. Det slår igennem politisk på den måde, at vi er gået til valg på et slogan, der hedder "Det gode liv". Det udtrykker en ambition om, at i det store kommunale fællesskab skal vi have et særligt skarpt øje rettet mod dem, der ikke har det så godt og har hjælp behov. Her flugter de realpolitiske ambitioner ganske rigtigt det kristne menneskesyn, som både jeg og partiet hviler på.

Nej til homovielser

Ambitionen omfatter dog ikke dem, der har behov for at blive gift, hvis de vel at mærke er af samme køn.

- Jeg har intet mod homoseksuelle og heller intet mod, at de lever sammen. Men ægteskabet betragter jeg som en institution, af hvilken familieliv og kommende generationer udspringer. Her kan man godt sige, at jeg støtter mig mere til det kristne syn på, at ægteskabet består af mand og kvinde. Jeg synes ikke, at vielser er kommunalpolitik; det er effektuering af en lovgivning. Selvfølgelig skal homoseksuelle kunne blive viet, når de har lovkrav på det. Men med mit synspukt vil det være akavet, hvis jeg skulle stå for det. Vielser kan sagtens udføres af andre byrådsmedlemmer, siger Kristian Andersen, som på den konto mistede en borgmesterkæde, der ellers syntes sikker.

Han viser ikke direkte, at han er ejermand til den sjette af de syv dødssynder, vreden. Men syndsforladelsen vælter heller ikke ud af ham:

- Socialdemokraterne pegede på mig for fire år siden, fordi de ønskede fornyelse. Dengang kendte de også min holdning til vielser af homoseksuelle. Siden har vi ikke drøftet det tema en eneste gang. Deres ønske om fornyelse rakte ikke længere, end at de nu på ny har sikret Venstre magten. Det er noget underligt noget, der er foregået.