Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nye tal: Trafikken over Vejle Fjord er massiv

Trafikken over Vejlefjordbroen har nu nået et niveau, der ligger over forventningerne til trafikken i 2030. Arkivfoto.

Nye tal: Trafikken over Vejle Fjord er massiv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trafikken på Vejlefjordbroen har allerede nu overhalet forventningerne til trafikken i 2030, viser beregninger. Det er en alvorlig situation, der understreget behovet for en ny parallelmotorvej, mener formand for Hærvejskomiteen.

Trængsel: Der kører allerede nu flere biler over Vejlefjordbroen, end man havde forventet i 2030. Sådan lyder det fra interesseorganisationen Hærvejskomiteen, der arbejder på at få en ny midtjysk motorvej fra Hobro til Haderslev. Hærvejskomiteen har på baggrund af tal fra vejdirektoratet beregnet, at mere end 96.000 køretøjer passerer broen på et hverdagsdøgn, og trafikken har dermed overhalet forventningerne til trafikken i 2030.

- Det er så alvorligt, at folk sidder i kø mange gange i løbet af én dag. Når man kører den vej, får man et godt indtryk af, hvor kaotisk det er, siger formand for Hærvejskomiteen, Poul Andersen.

De nye tal er opgjort pr. 1. marts og er hentet fra Vejdirektoratets egne trafiktællinger. Ifølge Hærvejskomiteen er antallet af køretøjer, der passerer broen, vokset cirka fem procent i de to første måneder af 2018 sammenlignet med året før.

Nået til et kritisk punkt

En ny midtjysk motorvej skal netop aflaste Vejlefjordbroen ved at føre bilister ud på en alternativ rute væk fra broen. Dermed er de nye tal ifølge Poul Andersen et godt bevis på, at der er brug for en ny midtjysk motorvej. Han ser det nemlig ikke som realistisk at udvide Vejlefjordbroen.

- Vi er nået et kritisk punkt netop nu, og derfor er det vigtigt, vi kommer i gang med en parallelforbindelse med det samme. For det er på Vejlefjordbroen, at vi har proppen, siger han.

Han håber derfor, at Hærvejskomiteen kan overbevise politikerne om, at der er brug for handling nu for at mindske antallet af trafikpropper på broen.

Nye tal: Trafikken over Vejle Fjord er massiv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.