Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Millioner i ekstraregninger: Provinskommuner rammes af højere sygehuspriser for ældre og småbørn


Millioner i ekstraregninger: Provinskommuner rammes af højere sygehuspriser for ældre og småbørn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunernes betaling til sygehus- og lægebehandling er fra i år steget for de ældste og yngste borgere. Flere jyske og fynske kommuner advarer nu om, at det kan øge deres udgifter med millioner og føre til yderligere besparelser i de i forvejen hårdt pressede kommunale budgetter.

Priser: Samtidig med at regeringen og kommunerne har taget hul på forhandlingerne om en økonomiaftale for 2019, advarer en række kommuner nu om konsekvenserne af en ændring på sundhedsområdet, der trådte i kraft 1. januar 2018.

Fra i år afhænger den del af betalingen for en sygehusindlæggelse eller et lægebesøg, som kommunerne skal betale, af patientens alder. Prisen for helt små børn, ældre og gamle er steget, mens den er faldet for den store mellemgruppe af børn og voksne. Ideen er at stimulere kommunerne til at forebygge indlæggelser blandt de borgere, de er mest i kontakt med - de ældste og de yngste. Men resultatet kan i stedet blive flere besparelser i de pressede kommunale budgetter.

En lang række kommuner vil opleve stigende udgifter til behandling af borgerne - særligt i de områder, hvor andelen af ældre er støt stigende, og det er ofte tilfældet uden for de store byer.

I Tønder er borgmester Henrik Frandsen (V) derfor ikke begejstret for den nye afregningsmodel - netop på grund af sin kommunes alderssammensætning. Ifølge en prognose stiger antallet af Tønderborgere på over 65 med 169 personer årligt i 2018-2012. En udvikling, som ifølge Henrik Frandsen vil belaste kommunekassen yderligere.

- Det er urimeligt og stærkt problematisk for en kommune som vores, at vi skal finde så mange flere millioner, siger borgmesteren.

Sidste år kostede den kommunale medfinansiering Tønder cirka 150 millioner kroner. Men ifølge KL's prognose vil det tal stige til 163,3 millioner kroner som følge af den nye afregningsmodel.

- Man straffer kommuner, som i forvejen er pressede økonomisk på grund af en aldrende befolkning. Jeg kan godt se, at der er et adfærdsregulerende element i modellen, men jeg kan bare ikke se, hvordan vi skal øge indsatsen mere, end vi allerede har gjort, siger Tønder-borgmesteren.

I Svendborg Kommune vurderede man i begyndelsen af året, at de nye aldersforskelle ville koste kommunen sammenlagt et par millioner kroner mere, når man regnede de indgående bloktilskud, som kommunerne modtager, fra. Men efter det første kvartal med de nye regler, ser tabet ud til at kunne blive noget større - omkring 17 millioner kroner.

Hvis det også bliver facit i det endelige regnestykke, vil det ramme kommunens velfærd hårdt, mener formand for kommunens social- og -sundhedsudvalg, Hanne Klit (S).

- Vi er i gang med en kæmpe sparerunde lige nu, så det vil virkelig være en stor udfordring at skulle spare så mange millioner yderligere, siger hun.

Ændringen af den kommunale medfinansiering er sket efter ønske fra kommunerne, der har ønsket, at medfinansieringen i højere grad afspejler de kommunale muligheder for forebyggelse. Idéen med ændringen af medfinansieringen er netop, at kommunerne har fokus på at løfte deres rolle på sundhedsområdet, hvor ældre og børn fylder meget. Den rolle forventer jeg, at de lever op til.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i et skriftligt svar til avisen Danmark.
En del af spillet om udligning mellem kommunerne
I flere kommuner, som Avisen Danmark har talt med, forventede man at blive kompenseret for de nye aldersrelaterede prisforskelle for behandling af deres borgere i den nye udligningsaftale, der blev forhandlet om blandt Folketingets partier i april.Men forhandlingerne brød sammen, og intet tyder på, at der kommer en aftale på denne side af et folketingsvalg.

Avisen Danmark erfarer, at den nye såkaldte aldersdifferentierede medfinansiering har skabt stor uenighed blandt kommunerne på lige fod med udligningsdebatten generelt, fordi den vil være en vindersag for nogle kommuner, men en tabersag for andre

Usikkerhed

I Vejen brugte kommunen knap 148 millioner kroner i 2017 på medfinansiering af sygehusindlæggelser. I år kan kommunen se frem til en regning på 168,1 millioner kroner ifølge KL's prognose.

Forskellen vil dog blive mindre på grund af forskellige tilskud, vurderer sundhedsudvalgsformand Jørgen Thøgersen (S), men det samlede regnestykke vil efterlade kommunen med et tab.

- Det giver rigtig god mening, at sygehuse og kommuner arbejder sammen om at få patienterne udskrevet hurtigst muligt, men det skaber en opgaveglidning fra region til kommune, som ikke er finansieret en til en. Hvis færdigbehandlede patienter, som måske ikke er helt raske endnu, skal udskrives til mere intensiv kommunal pleje, kræver det flere hjemmesygeplejersker og hjemmehjælpere. Og de er ikke gratis. I sidste ende kommer vi til at tabe penge på det her, siger han.

Assens Kommune risikerer at få en merudgift på sammenlagt mellem 2 og 10 millioner kroner på grund af ændringen. Spændet vidner om, at ordningen ikke bare risikerer at skabe større ulighed, den skaber også stor usikkerhed om de budgetter, kommunerne har lagt.

Charlotte Kjær (S), formand for social- og sundhedsudvalget, kalder det "yderst uheldigt" og påpeger, at det vil gå ud over borgerne. Kommunen skal i forvejen finde besparelser for 26 millioner kroner, og derfor vil ekstraregningen føre til velfærdsforringelser:

- Vi har de penge, vi har. Det er svært at indrette os efter det, når vi ikke kender beløbet, og det er mange penge. Der er kun én måde at finde dem på i et i forvejen presset budget - at lave det samme for færre penge eller skære ned.

Charlotte Kjær mener ikke, at kommunerne bare kan være bedre til at forebygge.

- Vi bliver straffet økonomisk, inden vi har mulighed for at sætte ting i værk. Forebyggelse er langt sejt træk. De investeringer, vi fortager, kan måske først ses om 15-20 år. Der er det hårdt at finde besparelser på noget, vi ikke kan høste glæde af endnu, siger hun.

Millioner i ekstraregninger: Provinskommuner rammes af højere sygehuspriser for ældre og småbørn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.