Metrobyggeri misser deadline: Cityring kan blive forsinket

Blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var på prøvetur i Cityringen i marts.

Metrobyggeri misser deadline: Cityring kan blive forsinket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Metroselskabet vil ikke fastsætte åbningsdato for Cityringen før juni. Oprindelig plan var åbning til sommer.

Cityringen, den kommende metroudvidelse i København, bliver med en vis sandsynlighed forsinket.

Det oplyser Metroselskabet torsdag.

Udvidelsen skulle efter planen stå klar til passagerer i løbet af sommeren 2019.

Men nu venter selskabet først at kunne melde et åbningstidspunkt ud i juni

Den mulige forsinkelse skyldes, at en såkaldt milepæl i byggeriet ikke er nået, da der fra entreprenørens side mangler "dokumentation for et betydeligt antal test samt fysiske arbejder på stationerne, som skulle have været gennemført", skriver selskabet.

- Der er en betydelig risiko for, at vi bliver forsinket nu, siger Metroselskabets administrerende direktør, Henrik Plougmann Olsen.

- Men vi kan også se, at der er en mulighed for at nå det, hvis alle giver den det yderste. Vi har ikke helt opgivet håbet.

Det er hovedentreprenøren Copenhagen Metro Team (CMT), som har misset den afgørende RHO-milepæl (ready for handover) i byggeriets slutfase.

Den skulle have være opnået i slutningen af marts 2019. CMT får nu dagbøder, indtil milepælen er nået.

Ejerne, som er staten samt Københavns og Frederiksberg Kommune, har fået meddelelsen af Metroselskabet.

- Den manglende opfyldelse af RHO-milepælen vil kunne medføre en forsinkelse af Trial Run (prøvekørsel, red.) og dermed også af færdiggørelsen af Cityringen, står der i den seneste orientering.

Det har tidligere været fremme, at der har været et efterslæb på byggeriet.

Metroselskabet meddelte allerede i forbindelse med regnskabet for 2018, at der var risiko for, at åbningen kunne blive udskudt.

Med en plan for slutfasen håber man dog fortsat på at kunne nå det.

- Det kræver fuld commitment fra alle - også fra vores entreprenører. Hvis ikke alle er med på at give den det yderste nu, så når vi det ikke, siger Henrik Plougmann Olsen.

Metrobyggeri misser deadline: Cityring kan blive forsinket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce