Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Massive forandringer sænker tilfredsheden med PostNord

Krisen i PostNord kommer også til udtryk i kundetilfredsheden.

Massive forandringer sænker tilfredsheden med PostNord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blå post, nye brevtyper og langsommelig udbringning viser sig i kundetilfredsheden hos PostNord.

Den dansk-svenske postkoncern PostNord har nået et nyt lavpunkt i en turbulent tid. Denne gang i sin egen tilfredshedsundersøgelse blandt kunderne.

Koncernen har siden 2011 målt kundernes tilfredshed i et såkaldt kundeværdiindeks, og tallet har aldrig været lavere end nu.

Fra 2015 til 2016 faldt kundetilfredsheden fra 67 til 59 for hele koncernen. Det er et fald fra 2012-2013, hvor tilfredsheden lå på 71. Det skriver Politiken lørdag.

- Det er absolut ikke tilfredsstillende, og vi tager det tal dødalvorligt, siger Morten O. Nielsen, kommunikationsdirektør i PostNord i Danmark, om målingen, der blev foretaget blandt 3700 virksomheder og 4600 privatpersoner i Danmark og Sverige.

Morten O. Nielsen forklarer den rekordlave kundetilfredshed med, at 2016 bød på en masse forandringer for PostNord i kombination med store leveringsproblemer i efteråret.

- Vi introducerede hen over sommeren rigtig mange forandringer på én gang til danskerne. Vi afskaffede A-brevet og B-brevet og indførte quickbrevet og det almindelige brev, som nu ville være fem og ikke fire dage undervejs.

- Så var der det følelsesmæssige i, at vi farver posten blå og skifter navn. Og umiddelbart efter det løb vi så ind i massive kvalitetsudfordringer på grund af alle de omstillinger, vi har været igennem.

- Det skal slå ud i en tilfredshedsmåling, og vi har nu en opgave med at genvinde kundernes tillid, siger Morten O. Nielsen til Politiken.

Ud over tilliden er PostNord i Danmark ramt på økonomien. Selskabet har et kapitalbehov på omkring 4 milliarder kroner, og 4000 ansatte skal afskediges i løbet af to-tre år.