Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Målet om flere erhvervsskoleelver hænger i tynd tråd

Regeringen forventer færre ansøgere og elever på erhvervsskoler end tidligere.

Målet om flere erhvervsskoleelver hænger i tynd tråd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ifølge Berlingske venter regeringen nu færre elever end håbet på erhvervsskolerne.

Trods en klar politisk ambition om, at hver fjerde unge i en årgang i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse, har regeringen ifølge Berlingske i virkelighedens verden en anden forventning.

I forslaget til finansloven for 2017 var der en forventning om, at der skulle være 60.699 elever på landets erhvervsskoler i 2020. Men i forslaget til næste års finanslov er tallet sænket til 53.653 eller med 12 procent.

- De har simpelthen ikke budgetteret med, at målet nås. Det er hamrende uambitiøst.

- Jeg er glad, hver gang de kommer med skåltalerne om, at flere skal tage en erhvervsuddannelse, og at kvaliteten skal løftes. Men jeg er ualmindeligt ked af det, når de kommer med regningen. Jeg synes ikke, der er en sammenhæng, siger direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lars Kuno til Berlingske.

Nedjusteringen er sket i lyset af, at årgangene bliver mindre og søgningen mod erhvervsskoler ligeså. Men en nedskæring i budgetterne gør det ikke lettere at nå målet.

- Der skal ske noget meget drastisk, hvis målet skal nås. Vi når det ikke, hvis man fortsætter de hårde nedskæringer på erhvervsskolerne.

- På den måde tvinger man dem til at fokusere snævert på at få det til at løbe rundt, og det kommer til at gå ud over det opsøgende arbejde i folkeskolen, siger formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan til Berlingske.

I dag er gymnasiet klart det mest populære valg blandt de unge. I år søgte kun 18,5 procent ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, mens 74 procent valgte gymnasiet.

Politikerne satte sig for at vende den negative udvikling, blandt andet fordi flere prognoser spår stor mangel på faglært arbejdskraft.

- Vi har fortsat vores ambitiøse målsætning, og det vil være en fordel for de unge, hvis flere søger en erhvervsuddannelse.

- Min forventning er, at nogle de ændringer, der blev indført med erhvervsuddannelsesreformen, gymnasiereformen og den seneste trepartsaftale, vil få en effekt på søgningen, siger undervisningsminister Merete Risager til Berlingske.