Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Hvad skal vi med MBA'erne


Hvad skal vi med MBA'erne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De er lidt ligesom arkitekt-tegnede møbler. De dukker op alle steder, uden at nogen for alvor mærker efter, om man nu også kan bruge dem til noget fornuftigt, eller om de er rare at sidde i. Det er bare noget, som folk med en vis alder og indtægt investerer i. En form for sikker indretning, som ingen stiller spørgsmål ved.

Men lad os forsøge alligevel. Hvad skal vi med alle de MBA-uddannelser, som folk slider så hårdt for at komme igennem? Master of Business Administration står det for, hvis nogen skulle have glemt det. En amerikansk lederuddannelse, som bobler op ved rigtig mange middagsborde og konfirmandfester, hvis man spørger 40-50-årige mellemledere, hvad de får deres fritid til at gå med.

Når jeg tænker efter, har ikke en eneste af de store chefer, jeg har kendt, brugt tid på at tage en MBA. Det er der til gengæld et utal af ledere i anden række, der har. I årevis har de knoklet på ved siden af deres almindelige arbejde med ledelsesteorier og strategier, uden at det har ændret synligt på, hvordan de håndterer deres daglige opgaver.

Man kan få den mistanke, at en MBA er en avanceret form for beskæftigelsesterapi, som chefen giver særligt begavede mellemledere, som af en eller anden grund ikke kan forfremmes. Man kender ofte den slags mellemledere på deres faste og målrettede blik, der får dem til at se ud som om, de ved, hvor vi allesammen skal hen. Det er det samme faste blik min hund har, når den får lov til at sidde på pladsen ved siden af førersædet i bilen - men det får jo heller ikke mig til at overlade rattet til den.

Ofte er de eneste, der for alvor kan mærke, at en MBA er på vej, de stakkels ægtefæller og børn, der må se ellers velfungerende partnere og forældre forsvinde ind bunker af bøger og selvpåførte lidelser som eksamenslæsning, gruppearbejde og afgangsopgaver. Og til sidst står de så dér med en amerikansk, firkantet professorhat på hovedet og berettiget forventning om anerkendelse for deres vældige indsats.

Lidt ligesom når et intelligent barn forventer ros for at have løst en sudoku eller har fået siderne til at være ensfarvede på en Rubiks-terning. Flot - men hvad skal vi med det?

Første problem med en MBA er så vidt jeg ved indholdet. Det er ofte målrettet personer med ambitioner om at blive topledere. Men så mange er der jo ikke af den slags, og derfor får man let en hulens bunke mellemledere med en masse kvalifikationer, som de aldrig får brug for. Og som de hurtigt glemmer.

Andet problem er, at MBA'en ikke har meget fokus på den personlige udvikling, og det er jo ellers typisk her og ikke i de færdigheder, man kan læse sig til, at de virkelige lederegenskaber ligger.

Eller som Christian Kurt Nielsen, administrerende direktør i headhunterfirmaet Mercuri Urval, sagde engang i Børsen:

"Hvis det er ledere, de vil være, kan det være spild at tage en MBA, hvis folk ikke i forvejen har lederpotentialet".

Man kan selvfølgelig indvende, at helt spildt kan det vel ikke være at uddanne sig. En seriøs og grundig, teoretisk lederuddannelse kan vel ikke være en fuldstændig fejlinvestering.

Og jo, det kan den faktisk godt. En amerikansk undersøgelse af begrebet effektlæring viser, at kun 10 procent af den viden man får på et efteruddannelseskursus kan bruges til at skabe mere værdi for virksomheden. Men mindre selvfølgelig, at kurset er målrettet en bestemt arbejdsfunktion - og det er en MBA sjældent.

Men så kan man da i det mindste glæde sig over, at en MBA pynter på cv'et. Lidt lige som Ægget, Svanen og PK22'eren pynter i de fleste stuer. Om de så også reelt bliver brugt til noget, må man finde ud af, når man har købt dem.