Grænsen er nået: 157 øjenlæger skal behandle 690.000 patienter

Flere kan behandles mod øjensygdomme i dag end tidligere, og det giver længere ventetider. Arkivfoto: Timo Battefeld

Grænsen er nået: 157 øjenlæger skal behandle 690.000 patienter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et stigende antal patienter hos øjenlægerne giver længere ventetid på behandling. Grænsen er nået, lyder det fra Danske Øjenlægers Organisation.

Det kræver tålmodighed at skulle have sine øjne tilset ved en behandler. Flere øjenlæger oplever et stigende antal patienter, og det får ventetiden på behandling til at blive længere.

Ifølge formand for Danske Øjenlægers Organisation og øjenlæge i Skanderborg Jens Lundgaard Andresen er den øgede efterspørgsel med til at lægge et pres på øjenlægerne.

- Grænsen er nået, og der er langtfra nok øjenlæger i landet til at følge med efterspørgslen, siger han.

Jesper Lundgaard Andresen har været i praksis i 11 år og får ligesom mange andre øjenlæger flere patienter i klinikken.

På landsplan er der i de seneste ti år blevet over 30 procent flere patienter hos øjenlægerne, samtidig med at antallet af øjenlæger er stagneret på omkring 157 privatpraktiserende læger. I 2018 blev der fem færre øjenlæger end året før. Det giver en udfordring for speciallægerne med at få patienter igennem til en konsultation og kunne give den rette behandling.

- Vi kan ikke sige nej til flere patienter, men vi må sige til dem, når de henvender sig, at der går lang tid, før de kan komme til, siger Jens Lundgaard Andresen.

Direktør for Øjenforeningen Marijke Vittrup mener også, at efterspørgslen har skabt et problem.

- Der har ikke været nok politisk fokus på problemet, og det går ud over patienternes syn, hvis de ikke bliver behandlet i tide, siger hun.

Længere levetid og bedre teknologi tynger ventelister
Øjenlæger har oplevet en stigning på 30 pct. flere patienter i de seneste ti år, hvilket giver udfordringer med lange ventelister.Der er flere årsager til, at patientantallet stiger. Der bliver flere ældre i befolkningen, som søger øjenlæge, og bedre teknologi har gjort det muligt at kunne kurere patienters sygdomme i dag, som det ikke var muligt for bare få år siden. Det gælder blandt andet inden for sygdommen AMD, som forringer synet og rammer omkring 10 pct. af ældre over 75 år.

Derudover bliver flere patienter også henvist fra optikere ifølge Danske Øjenlægers Organisation, og flere diabetikere bliver i disse år ramt af øjensygdomme.

Patienter behøver ikke henvisning fra en alm. praktiserende læge for at kunne få en tid hos en øjenlæge.

Kræver behandling i tide

Jens Lundgaard Andresen peger på flere årsager til, at patientantallet stiger hos øjenlægerne.

- For det første bliver der flere ældre og flere diabetikere, som får øjenproblemer. Der bliver også sendt flere patienter til øjenlæge fra optikerne, hvilket genererer mange, ofte overflødige, kontakter, siger Jens Lundgaard Andresen og fortsætter:

- Derudover er der kommet et stigende fokus på sygdomme, som vi kan behandle i dag modsat tidligere.

Marijke Vittrup supplerer:

- Teknologien er blevet bedre, og der er blandt andet kommet et behandlingsgennembrud inden for AMD (Aldersrelateret Macula Degeneration, som forringer synet, red.). Hvor man tidligere var magtesløse, kan man i dag hjælpe de ældre patienter, der ellers risikerer at miste synet.

På landsplan blev omkring 85.000 patienter behandlet mod AMD i 2017 mod 5500 i 2007, men øjenlæger må skride hurtigt ind, hvis de skal kunne hjælpe patienten.

- Udfordringen er, at sygdommen kan skifte til en aggressiv form. Hvis ikke man bliver behandlet i tide, kan man på kun to uger gå fra at beholde sit kørekort til at skulle leve med svagsyn resten af livet, siger hun.

Store forskelle i regionerne

I landets fem regioner er der store forskelle på, hvor let eller svært det er at komme til hos en øjenlæge. Det viser tal, som avisen Danmark har undersøgt på den offentlige sundhedsportal Sundhed.dk, som er drevet af Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Sundheds- og Ældreministeriet.

Flere steder i landet har øjenlæger ventetider på over halvandet år, men der er også øjenlæger, hvor patienter kan komme til på under en måned. For øjenlægerne handler det ifølge Jens Lundgaard Andresen om, at patienterne bliver fordelt geografisk bedre.

- Der er altid nogle steder, hvor der er kortere ventetider, så der ligger et ansvar hos regionerne om at gøre sundhedsportalen mere funktionel og synlig, så folk søger derhen, hvor de kan komme hurtigere til, også selv om de skal køre lidt længere, siger han.

Hos Ældre Sagen er man opmærksom på de lange ventetider hos øjenlæger, som kan påvirke især mange ældre, og de opfordrer til, at regeringen handler på området.

- Når regeringen vil udvide patientrettighederne i sit nye sundhedsudspil, mener vi, at det bør omfatte øjenlæger, siger Mirjana Saabye, chefkonsulent for Ældre Sagen.

Jens Lundgaard Andresen mener også, at politikerne må se på antallet af øjenlæger i regionerne.

- Økonomien er begrænset, men der er behov for flere ydernumre med flere øjenlæger, siger han.

Grænsen er nået: 157 øjenlæger skal behandle 690.000 patienter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce