Forslag til EU-dom: Danmark taber familiesammenføringssag


Forslag til EU-dom: Danmark taber familiesammenføringssag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Generaladvokaten siger, at dansk lovgivning er i strid med EU-ret. Falder dommen sådan, kan det genåbne sager.

Der er kun tale om et forslag til en dom fra EU-Domstolens generaladvokat, men det er til gengæld et ret klart svar.

Den danske regering taber - ifølge hans læsning - en sag om et tyrkisk ægtepars familiesammenføring, og den sag kan få følger for mange andre.

Det har udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) forklaret.

Det er ifølge ministeren muligt, at personer fra andre lande end Tyrkiet kan få genåbnet deres sager efter afslag på familiesammenføring.

Generaladvokaten mener i sin læsning af sagen, at den danske lovgivning er i strid med EU-retten.

Der ventes en afgørelse inden sommerferien.

Sagen udspringer af danske myndigheders afslag på et tyrkisk pars ansøgning om familiesammenføring i 2009.

Afvisningen skete med henvisning til det daværende tilknytningskrav.

Men en tilføjelse i 1980 til en associeringsaftale mellem EU og Tyrkiet siger, at der ikke må føjes yderligere "begrænsninger" til tyrkeres mulighed for blandt andet familiesammenføring.

Dog har EU-Domstolens praksis for lignende sager været, at begrænsninger kan tillades, hvis de kan "anses for at være begrundet i et tvingende alment hensyn til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte lovlige formål".

Det mener generaladvokaten således ikke, at de er. Han siger, at der helt klart er tale om "en ny restriktion", som en stand still-bestemmelse fra 1980 forbyder.

Han peger også på, at der skal være helt klare og præcise kriterier for, om man opfylder tilknytningskravet. Han mener, at det ikke er tilfældet.

Fra dansk side var det tidligere tilknytningskrav - som det nuværende integrationskrav - begrundet med ønsket om en vellykket integration.

I forslaget til dommen kan advokaten ikke klart se, om disse krav har noget at gøre med, om man kan integreres.

Generaladvokatens udtalelse følges ofte og i grove træk i 70-80 procent af tilfældene.

For et par år siden var der endnu højere tendens til, at dommen lignende generaladvokatens forslag.

Det skyldes en ændring af praksis, hvor man nu kun benytter en udtalelse fra generaladvokaten i cirka 60 procent sagerne, mens der ikke udarbejdes et forslag til dom i de mest indlysende afgørelser.

Forslag til EU-dom: Danmark taber familiesammenføringssag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce