Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Et tvivlende Holland går til valg

Geert Wilders får megen opmærksomhed, også i udenlandsk presse, men flere og flere spørger sig selv, om han kan holde pusten, samtidig med at han holder sig væk fra tv-debatterne. Foto: Giuseppe Cacace/AFP Photo

Et tvivlende Holland går til valg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hollænderne går til valg onsdag, og der er stor usikkerhed om udfaldet. Aldrig har så mange hollændere været i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds.

Der står fire kvinder på banegården i Rotterdam. De er veninder og kender hinanden fra fodboldklubben hjemme i Lunteren midt i Holland. I dag er de på udflugt i Rotterdam.

Hvad de skal stemme den 15. marts? Det ved de ikke.

- Jeg har taget en stemmetest, og den sagde, at jeg skulle stemme på VNL (Voor Nederland, på dansk "For Holland", red.), og det gør jeg nok. Jeg sympatiserer med flere af deres synspunkter om husleje og udlændinge. De vil f.eks. hjælpe flygtninge i nærområderne. De er ikke så ekstreme som Wilders, siger 50-årige Connie, der sidste gang stemte på arbejderpartiet PvdA.

Hendes 58-årige veninde Joke er mere i tvivl.

- Jeg stemte på VVD sidste gang (det liberale regeringsparti, red.), men jeg ved det ikke denne gang. Det bliver i hvert fald ikke PVV (Wilders parti, red.) Nej, jeg er dødtræt af al den snak om racisme. Det bryder jeg mig ikke om. Skandale, siger Joke, 58 år, inden de fire veninder traver ud i Rotterdam.

Connie og Joke er bestemt ikke de eneste hollændere, der tvivler i denne valgkamp. Det er som om, at det meste af Holland er i tvivl.

Med så megen tvivl er der rigtig mange stemmer i spil. For eksempel vil mange, som stemte på de to regeringspartier, socialdemokraterne i PvdA og de liberale i VVD, flytte deres stemme. De er skuffede over de to regeringspartier, som bekæmpede hinanden i den seneste valgkamp. PvdA ville på ingen måde bakke det liberale parti VVDs besparelsesforslag op, og premierminister Mark Rutte sagde, at man "ikke kunne tiltro socialdemokraterne Sahara, for så ville der ikke være noget sand tilbage!"

Ikke desto mindre fandt de to partier sammen efter valget i 2012, og de indledte regeringsperioden med store besparelser for igen at få gang i Holland, som var rimelig hårdt ramt af finanskrisen. Alle oppositionspartier gik med, hvilket er temmelig typisk for Holland, hvor kompromiset af historiske grunde er en dyd. Enighed og kompromis var f.eks. en simpel nødvendighed, dengang hollænderne byggede landet op med et væld af diger og dæmninger. Som forfatteren Geert Mak siger: "Når stormen raser, mødes vi alle på diget".

Valg i Holland
Holland har 17,1 mio. indbyggere.12,9 mio. af dem kan stemme 15. marts.

3,7 millioner af indbyggerne er udlændinge.

Der er ingen spærregrænse, ca. 70.000 stemmer giver et mandat.

Landet er en stor valgkreds, og der skal vælges 150 medlemmer til parlamentet.

Arbejderparti står til klø

Hjulene drejer igen i Holland, men de to regeringspartier bliver ifølge meningsmålingerne ikke belønnet. De står begge ifølge meningsmålingerne til store tab, PvdAs tab ligner en nedsmeltning fra 38 mandat til 10-12 ved dette valg. Partiet har bl.a. været med til at sætte pensionsalderen op til 67 år, og det er ikke populært blandt partiets vælgere.

Hamid, der fører fejemaskinen på banegården i Rotterdam, tvivler på, at han vil sætte sit kryds hos PvdA:

- Jeg har altid stemt på PvdA, fordi det var arbejdernes parti, men det er det ikke mere. De har gennemført store besparelser, og de har forhøjet pensionsalderen. Det dur ikke. Skal vi gå med krykker på arbejde, spørger Hamid, der har marokkanske rødder. Han overvejer at stemme på SP, det socialistiske parti.

Antonio, 71 år, sidder og nyder livet på den supermoderne banegård, og han ved heller ikke, om han stemmer på arbejderpartiet denne gang.

- Det har jeg altid gjort, men denne gang, nej ... Min kone og søn tvivler også, siger Antonio, der er tidligere sømand og havnearbejder. Han er én af de mange tusinde fra Kap Verde, der har slået sig ned i Rotterdam.

28 partier stiller op, og det parti, der hele tiden formår at komme i overskrifterne både i Holland og i særdeleshed i udlandet er PVV - Geert Wilders islamkritiske frihedsparti. Han har længe stået til at gå stærkt frem og blive det største parti, men i de seneste par uger er han gået tilbage. Trods øretæver ser de liberale i VVD ud til at blive største parti, og senest er det kristelige parti CDA ved hale ind på VVD.

Fænomenet Wilders

Geert Wilders - manden med mozarthåret, som mange kalder ham - er et særskilt fænomen i hollandsk politik. Han er eneste medlem af partiet. Partiprogrammet fylder kun en A4-side. Hans store slagnumre handler om at lukke grænserne for muslimer, lukke asylcentre, lukke moskeer, forbyde koranen m.m. Han vil melde Holland ud af EU, fjerne al støtte til bl.a. udviklingshjælp, kunst og vindmøller.

Han har ingen anvisninger på, hvordan forslagene skal gennemføres eller finansieres. Han deltager ikke i de store debatter enten på tv eller ude i landet på nær den sidste aften før valget. Han giver stort set ikke interviews i de hollandske medier, men lader sig interviewe i udlandet, og han afslog at deltage i et tv-program, hvor partiets program skulle præsenteres og debatteres. Begrundelse: "Jeg synes ikke, det er sjovt".

I stedet bruger han Twitter og møder pludselig op på udvalgte steder omgivet af sikkerhedsfolk - som regel steder, hvor han står stærkt. I sidste uge mødte den hollandske presse ikke op, da han dukkede op i Brabrant. Til gengæld var den udenlandske presse til stede.

- Vi journalister kan stort set ikke få fat i ham. Partiet har en talsmand, men der er stort set ingen journalister, der kontakter ham mere, for han ringer aldrig tilbage. I stedet sender de pressemeddelelser ud, fortæller Wilma Kieskamp, redaktør på avisen Trouws politiske redaktion. Hun tilføjer:

- Vælgerne tager det ikke ilde op. Han samler mange proteststemmer, og PVV-vælgerne ser det som en del af hans stil imod det etablerede.

 

Hård tone og værdidebat

Wilders har også sin helt egen aggressive tone. Professor Paul Dekker, afdelingsleder i Sociaal en Cultureel Planbureau (det hollandske socialforskningsinstitut) kalder omgangstonen hård. Ikke kun i det politiske landskab, men også når vælgere taler til eller om politikere.

Grænsen for, hvad man kan sige blev skubbet med Pim Fortuyn (den islamkritiske politiker, der blev skudt tre uger før valget i 2002, red.), og Wilders parti fortsætter med en meget aggressiv stil, siger Paul Dekker.

- Jeg tror, det skyldes, at man for længe her i landet undertrykte følelser ved at sige "racisme", når nogen udtalte sig kritisk om mindretal. Det faldt væk med Fortuyn. Men det interessante er, at når vi spørger borgerne, hvad der er det vigtigste i valgkampen, så svarer de normer og værdier og bl.a. den aggressive omgangstone, og her er politikerne et dårligt forbillede.

Redaktør Wilma Kieskamp kan også mærke, at vælgerne er meget optaget af værdidebatten, lige som et andet begreb også optager hollænderne i øjeblikket: langs elkaar heen leven - at bo ved siden af hinanden i stedet for sammen.

- Mange hollændere har det svært med, at mange grupper i dag lever ved siden af hinanden i stedet for sammen. Holland er landet med de åbne gardiner. De vil gerne have det godt med naboerne og drikke kaffe sammen, og nu vil hollænderne ikke længere acceptere, at man bor ved siden af hinanden i stedet for sammen, siger Wilma Kieskamp og giver et eksempel.

- Jeg bor selv i en bydel, hvor vi har en fodboldklub for alle - og en fodboldklub for tyrkere. Men er det stadig nødvendigt? Kan vi ikke bare spille fodbold sammen?

 

Skel mellem elite og de sårbare

James Kennedy, professor i moderne hollandsk historie ved universitetet i Utrecht, oplever også, at hollænderne er meget bekymrede over, at flere grupperinger primært med islambaggrund bor ved siden af hinanden i stedet for sammen, men han peger også på, at der er opstået et skel mellem elite og de mest sårbare grupper.

- Nogle hollændere har en følelse af, at politikerne ikke interesserer sig for dem, og at de er overladt til sig selv. Det har til dels med økonomi at gøre, for det var folk, der kom i klemme og følte sig meget sårbare under krisen, og nu mærker de ikke noget til den opblomstring, der er i hollandsk økonomi. Samtidig er de ikke med i nogen klub eller har ikke på anden måde kontakt til det politiske liv, og de ved ikke rigtig, hvor de kan komme af med deres problemer, siger James Kennedy.

I morgen (onsdag 15. marts) er der valg, og der er stor spænding om resultatet - også blandt hollændere i udlandet. Godt 77.000 har meddelt, at de gerne vil brevstemme denne gang mod 50.000 ved valget i 2012.

Det har længe i meningsmålingerne set ud som om, at fem-seks partier bliver lige store, og at der skal mange partier til en koalition med flere end 75 mandater. 

Men hvem ved, om målingerne er på rette spor? Ved det seneste valg ramte meningsmålingerne ved siden af med 28 ud af 150 mandater.

 

Skribenten: Anette Jorsal er dansk freelancejournalist, gift med en hollænder. Hun har i godt 25 år skrevet "Turen går til Amsterdam" og "Turen går til Holland" og holder foredrag om Holland og hollændere.