Enhedslisten og Alternativet om lækket hjælpepakke: Alt for store skattelettelser til landbruget


Enhedslisten og Alternativet om lækket hjælpepakke: Alt for store skattelettelser til landbruget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et internt regeringsdokument, som Avisen Danmark har læst, afslører, at et bredt flertal i Folketinget er tæt på en aftale om en hjælpepakke på mindst 700 millioner kroner til landbruget. Her er reaktionen på det foreløbige udspil fra landbrugsordførere fra Alternativet og Enhedslisten, som står uden for forhandlingerne. Landbrugsordføreren fra Socialdemokratiet ønsker ligesom miljø- og fødevareministeren ikke at udtale sig.

Christian Poll, landbrugsordfører for Alternativet:
Christian Poll. Arkivfoto: Steen Brogaard

- Helt at tilbagebetale skatter, synes jeg er voldsomt. Det er almindelige, kendte udgifter, landmændene har hvert år. Hvis vi begynder at lempe på det, kan man finde alle mulige årsager til, at andre ikke skal betale deres skatter, eller skal have dem tilbagebetalt. I stedet kan man lempe nogle af de grænser, der er, og for eksempel udbetale støtte tidligere. Det er et erhverv, som selv er endt i den situation. Vi betaler meget til landbruget i forvejen gennem landbrugsstøtten, så landbruget får i forvejen mange penge fra hver enkelt borger i Danmark. Vi burde hjælpe landbruget til at lave en klimasikringsfond, hvor landbruget selv bygger penge op, så de er klar til at hjælpe de nødlidende indenfor deres erhverv i særlige situationer.

Søren Egge Rasmussen, landbrugsordfører for Enhedslisten:
Søren Egge Rasmussen. Arkivfoto: Steen Brogaard

- Det er alt for store skattelettelser at give til landbruget. Hvis man tilbagebetaler jordskatter fra 2018, er det et direkte tilskud til landbruget. Det er ikke en støtteordning, vi er blevet indraget i forhandlinger af, og det er ikke noget, vi kan støtte. Vi anerkender, at landmændene kan have alvorlige problemer ovenpå den meget tørre sommer. Men en meget stor del af det her er generel støtte til landbruget, og det er ikke målerettet de landmænd, der måtte have problemer. Nogle landbrug er absolut ikke nødlidende, men landbrugstoppen forsøger at få noget generelt ud af tørken gennem en sænkning af skatter til alle.

Enhedslisten og Alternativet om lækket hjælpepakke: Alt for store skattelettelser til landbruget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce