Efter vold og trusler: Ordfører kræver flere ressourcer til ældreplejen

Sundhedsordførerne på Christiansborg er enige om, at øgede ressourcer kan være med til at forebygge voldelige episoder med demente. Fra venstre sundhedsordfører Jane Heitmann (V), Flemming Møller Mortensen (S) og Liselott Blixt (DF). Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Efter vold og trusler: Ordfører kræver flere ressourcer til ældreplejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Avisen Danmark har de seneste dage afdækket, hvordan plejere, der arbejder med demente, i høj grad er udsat for vold og trusler fra demente. Det er et stort problem, mener sundhedsordførere. De mener, at en løsning kan være at tilføre ældreplejen flere ressourcer.

Demens: Ældreplejen skal tilføres flere ressourcer for at reducere antallet af episoder med vold og trusler mod plejepersonalet begået af demente borgere.

Det mener Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører i Socialdemokratiet, efter at avisen Danmark har afdækket, hvor stor en del af de ansatte i ældreplejen, der arbejder med demente, som er udsat for vold og trusler.

Den nyeste undersøgelse, der er foretaget blandt medlemmerne af FOA i 2016, viser blandt andet, at hver tredje medlem bliver udsat for vold og trusler fra demente mindst en gang om måneden.

- Hvis personalet siger, at man kan reducere voldstilfælde ved, at man kobler mere end én plejer på, så man i stedet går to kollegaer sammen, er det naturligvis umiddelbart et let redskab at tage op. Det er ressourcekrævende, men det skal vores samfund kunne honorere, siger han.

- Er det realistisk, at der kommer flere plejere til at tage sig af demente borgere?

- Til de svært demente borgere, ja, naturligvis, siger Flemming Møller Mortensen.

Han peger blandt andet på, at flere demenskoordinatorer i kommunerne kan være en løsning på problemet. De er specialiserede i at tackle og tage sig af de demente og er dermed en god støtte for det øvrige personale, siger han.

Demenshandlingsplanen
Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti afsatte med finansloven for 2016 i alt en milliard kroner årligt til at undersøtte, udbredelsen og implementering af en værdighedspolitik i kommunerne.Med finansloven for 2017 blev der afsat yderligere to milliarder kroner i perioden 2017-2020 til at understøtte en værdig ældrepleje, herunder livskvalitet, bedre ældremad og opfølgning på, hvordan pengene bliver brugt.

I 2016 blev der ved en politisk aftale afsat 470 millioner kroner til en ny national demenshandlingsplan gældende for perioden 2017-2025.

Den indeholder blandt andet konkrete initiativer om tidlig opsporing af demens, retningslinjer, nedbringelse af forbruget af medicin og mere støtte og rådgivning til pårørende.

Mere tid reducerer voldsepisoder

Undersøgelsen blandt FOA's medlemmer viser samtidig, at hvis plejepersonalet har tilstrækkelig med tid til at varetage opgaverne hos de demente, er risikoen for voldsepisoder mindre end hos plejere, der ikke mener, de har tilstrækkelig med tid.

Det bakker sundhedsførerne fra Venstre og Dansk Folkeparti op om.

- Når FOA peger på, at tid er en af de faktorer, der kan afhjælpe de voldelige episoder, er det selvfølgelig noget, man skal lytte til. Det er så op til kommunerne og særligt de enkelte plejecentre at få tilrettelagt arbejdet og tiden på en hensigtsmæssige måde, siger sundhedsordfører Jane Heitmann (V).

Liselott Blixt mener dog, at plejernes evner til at håndtere opgaverne er lige så vigtig.

- Tiden vil altid være afgørende, når man har med demente at gøre, men det drejer sig også om, at man har de rette kompetencer og den rette forståelse over for de ældre, så man ved, hvordan man skal reagere og håndtere de udadreagerende borgere, siger Liselott Blixt, der er sundhedsordfører i DF.

Serie: Pleje af demente ældre
I disse dage sætter avisen Danmark fokus på ansatte i ældreplejen, der arbejder med demente borgere. En undersøgelse foretaget blandt medlemmerne af FOA viser, at hvert tredje medlem er udsat for vold og trusler fra demente mindst én gang om måneden.Undersøgelsen viser desuden, at den rette tid til at varetage arbejdsopgaverne med de demente kan være med til at reducere voldsepisoderne. Avisen har talt med Heidi Møller Madsen, der er social- og sundhedsassistent i Varde Kommune. Hun har flere gange været udsat for hændelser med trusler og vold på arbejdspladsen.

Avisen har desuden besøgt Fynsgade Plejecenter i Grindsted. Her har man haft succes med en række tiltag, der skal være med til at sætte fokus på forebyggelsen af voldsepisoderne, så de i fremtiden bedre kan undgås.

Og så kan du møde Emilie Jacobsen fra Ribe. Hun og familien måtte flytte fra hus og hjem, fordi de ikke turde bo sammen med deres voldelige far, som ikke ville på plejehjem.

Ansvaret ligger hos kommunerne

Politikerne er alle enige om, at ansvaret for at løse problemet med udadreagerende demente borgere ligger hos kommunerne.

- Ansvaret ligger i de 98 kommuner. Det er dem, der har opgaven med at tage sig af og skabe de rigtige kvalificerede tilbud til de demente. Og selvfølgelig sørge for, at arbejdsmiljøet bliver løftet, siger Flemming Møller Mortensen (S).

Han bakkes op af sin blå modpart, der peger på, at løsning kan være en række kurser, der skal forbedre plejernes kompetencer.

- Jeg ved, at kommunerne har midlerne til at sende plejerne på kurser, men jeg tror desværre også, at der er nogle steder, hvor det bliver sparet væk. Det er selvfølgelig ikke holdbart, og hvis det rent faktisk er tilfældet, bør man måske kigge på, hvorvidt de penge bliver brugt rigtigt, siger Liselotte Blixt.

Fem gode råd: Sådan nedsætter du risikoen for demens
Forskning viser, at det er muligt at mindske risikoen for demens. Herunder følger fem gode råd fra Nationalt Videnscenter for Demens til, hvad man selv kan gøre.

1. Hold hjernen aktiv: Jo mere man bruger sin hjerne, jo mere robust bliver den. Der er lidt færre tilfælde af demens blandt mennesker med lang uddannelse. En lang uddannelse er ikke nogen garanti mod demenssygdom, men for hvert års ekstra uddannelse, man tager, modvirker man effekten af cirka fire års aldring.

Når man stopper med at arbejde, mister man omkring ti procent af sine intellektuelle funktioner efter det første år, hvis man ikke sørger for at holde sig i gang mentalt og socialt.

2. Vær social: Sociale aktiviteter er stimulerende for hjernen og de intellektuelle funktioner. Hvis man bor alene, kan det derfor være en god idé at opsøge foreninger eller arrangementer, hvor man kan komme i kontakt med andre mennesker.

3. Mere motion: Forskning viser en klar sammenhæng mellem fysisk aktivitet hos midaldrende og ældre og nedsat risiko for demens senere i livet. Forskning tyder desuden på, at fysisk aktivitet virker forebyggende, fordi man, når man bevæger sig, stimulerer hjernen.

4. En sundere livsstil: Drop tobakken, drik mindre alkohol og spis sundere. Mange års rygning kan øge risikoen for Alzheimers med op imod 70 og 80 procent. Risikoen falder med tiden til normalt niveau, hvis man stopper med at ryge.

En sund kost med masser af fuldkorn, fisk, planteolier og grøntsager som spinat, kål og broccoli ser ud til at nedsætte risikoen for demens.

Et højt forbrug af øl, vin og spiritus øger desuden risikoen for demens.

5. Kontrollér blodsukkeret: Forhøjet blodtryk og et højt kolesteroltal kan føre til demens. Det samme kan dårligt reguleret diabetes.

Det kan derfor gavne både hjerne og hjerte, hvis det kontrolleres.

Efter vold og trusler: Ordfører kræver flere ressourcer til ældreplejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce