Danskere ærer mindet om medmennesker i New Zealand


Danskere ærer mindet om medmennesker i New Zealand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søndag vil to mindehøjtideligheder på hver deres måde vise solidaritet med ofre for fredagens skudangreb.

Søndag vil to mindehøjtideligheder for ofrene i fredagens tragiske skudangreb i New Zealand finde sted i København.

Den ene er en stille højtidelighed ved det newzealandske konsulat i indre by. Den starter klokken 17. En god time inden har knap 400 personer trykket "deltager" på facebookbegivenheden.

Arrangørerne bag er Lamaa Al-Farra og Nilgün Erdem. De har ikke nogen bestemt tilknytning til New Zealand eller ofrene for angrebene.

- Jeg kunne mærke, at der var et behov for at lave denne her begivenhed for ofrene i New Zealand. De er muslimer, men først og fremmest er de medmennesker, siger Nilgün Erdem, der er forfatter og medlem af Integrationsrådet.

Et par timer senere - klokken 19 - har Imam Ali Moskeen i København arrangeret en længere højtidelighed.

Her vil brobyggere, præster og imamer holde taler, hvorefter man vil danne en "fredsring" om moskéen, står der i højtidelighedens beskrivelse på Facebook.

En af talerne er Nicolaj Stubbe Hørlyck, der er præst i Brosons Kirke på Nørrebro. Han har i flere år arbejdet sammen med Imam Ali Moskeen, blandt andet om en række dialogarrangementer.

- Når de så inviterer til sådan en aften som i aften, så synes jeg, det er en god lejlighed til at vise, at vi som kristne og muslimer har en masse til fælles, og at vores hellige huse bør være steder, hvor man kan færdes i fred, siger Nicolaj Stubbe Hørlyck.

Ved 16-tiden har 560 mennesker på Facebook tilkendegivet, at de vil deltage i moskéens mindeceremoni.

Danskere ærer mindet om medmennesker i New Zealand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce