Bios går i flæsket på Falck: Vil kræve kæmpe millionbeløb i erstatning

I 2015 overtog Bios ambulancekørslen i Syddanmark fra Falck. Nu lægger det hollandske selskab erstatningssag an. Arkivfoto: Michael Bager

Bios går i flæsket på Falck: Vil kræve kæmpe millionbeløb i erstatning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Falck kan forvente et trecifret millionkrav fra det hollandske ambulanceselskab, Bios. Den adm. direktør for Bios, Stef Hesselink, er tilfreds med, at Falck ikke anker Konkurrencerådets afgørelse. Region Syddanmark følger sagen tæt.

Det kan blive en dyr sag for Falck at have overtrådt konkurrencereglerne i forsøget på at skubbe hollandske Bios ud af markedet i Region Syddanmark.

Bios bekræfter, at der kommer en erstatningssag, og det bliver formentlig med et krav på et trecifret millionbeløb, forlyder det.

Mandag opgav Falck at anke afgørelsen, som Konkurrencerådet lagde frem forrige onsdag om Falcks overtrædelse af konkurrencereglerne.

- Det er positivt, at Falck og deres ejere erkender, hvad der er blevet dokumenteret meget grundigt af konkurrencemyndighederne. Det var det eneste rigtige at gøre, siger Bios Groeps adm. direktør i Holland, Stef Hesselink.

Bios vil endnu ikke give noget bud på, hvornår selskabet vil lægge sag an, men selskabet er tilfreds med, at Falck og deres ejere erkender, hvad der er blevet dokumenteret af konkurrencemyndighederne.

- Hvis Falck virkelig vil leve op til deres ansvar, bør de træde frem og fortælle, hvordan de vil kompensere for det, der er sket. Vi vil naturligvis forfølge sagen yderligere, siger Stef Hesselink.

Det er en meget klar afgørelse, og mulighederne for at vinde sagen er relative gode.
Thomas Juul-Dam, kommunikationsansvarlig for Bios
Hektiske dage for Falck
Onsdag 30. januar fremlagde Konkurrencerådet sin afgørelse om, at Falck havde overtrådt konkurrencereglerne for at spænde ben for Bios i Region Syddanmark. I første omgang ville Falck anke afgørelsen fra Konkurrencerådet.Fredag kom en detaljeret rapport på over 200 sider fra Konkurrencerådet om Falcks metoder til lægge forhindringer for Bios, og i lørdags kom det frem, at det var kommunikationsbureauet Advice, som Falck samarbejdede med.

Mandag valgte Falck ikke at anke Konkurrencerådets afgørelse, og Konkurrencestyrelsen vil nu forberede en politianmeldelse af ambulanceselskabet til bagmandspolitiet SØIK.

Regionen følger sagen

Hos Region Syddanmark følger formand Stephanie Lose (V) sagen tæt. Regionen har penge tilgode i det konkursramte Bios-selskab, efter at Bios ved en fejl fik udbetalt 31,6 millioner kroner for meget af regionen. Bios gik konkurs i sommeren 2016 og har ikke kunnet udbetale tilbagekravet.

- Det er endnu for tidligt at sige, om regionen kan få nogle af pengene tilbage igen. Vi vurderer tingene sammen med vores advokater, siger Stephanie Lose, som mener, at sagen kommer til at tage et stykke tid.

- Vi holder øje med, hvordan de andre sager komme til at forløbe og vil vurdere sagen derfra, siger hun.

I forvejen er Bios' tidligere bestyrelse og direktion stævnet for et tocifret millionbeløb af konkursboet.

Afviser forkert håndtering

Stephanie Lose afviser, at Region Syddanmark har håndteret sagen forkert om Bios i forløbet op til selskabets konkurs.

- Jeg mener, at vi som region har strakt os ekstremt langt for at få samarbejdet med Bios til at fungere, og vi har ikke haft adgang eller kendskab til Falcks materiale i deres planer om at forhindre Bios i at etablere sin drift i regionen, siger hun.

I december 2015 ransagede Konkurrencestyrelsen en række kontorer hos Falck og fik adgang til interne mailkorrespondancer mellem Falck og kommunikationsbureauet Advice om Falcks plan til at lægge forhindringer for Bios.

Mandag gik Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i gang med at forberede en anmeldelse af Falck til bagmandspolitiet SØIK, efter at ambulanceselskabet har valgt ikke at anke Konkurrencerådets afgørelse fra i sidste uge.

Stephanie Lose mener, at Falcks valg med at droppe anken mod Konkurrencerådets afgørelse er den rigtige beslutning.

- Jeg noterer, at Falcks kursskifte giver en erkendelse af, at den måde, som de har ageret på, ikke kan forsvares eller forklares, siger hun.

Bios går i flæsket på Falck: Vil kræve kæmpe millionbeløb i erstatning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce