330 danskere strandet på Rhodos efter teknisk nedbrud

Rejseselskabet TUI håber ligesom Spies Rejser på at kunne sætte deres danske gæster på et fly hjem til Danmark mandag aften.

330 danskere strandet på Rhodos efter teknisk nedbrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et teknisk nedbrud i lufthavnen på den græske ø Rhodos betyder, at 330 danskere ikke kommer hjem til tiden.

Et teknisk nedbrud i lufthavnen på Rhodos har resulteret i et mindre rejsekaos på den græske ferieø.

Tusindvis af turister er strandet på øen, fordi it-systemerne i øens lufthavn søndag aften valgte at gå på sommerferie, med det resultat at fly hverken kunne lette fra eller lande på Rhodos.

Blandt de strandede turister er 330 danskere, der er taget til den græske ø med rejseselskaberne TUI og Spies.

De mange danskere skulle være fløjet hjem søndag aften, men mandag aften var de stadig at finde på Rhodos.

273 af de 330 danskere rejser med Spies Rejser. 212 af dem blev søndag aften flyttet til hotellet Sunwing Kallithea Beach, hvor flere af dem har måttet sove på solsenge under åben himmel.

Det siger kommunikationschef ved Spies Torben Andersen.

- Vi er i gang med at finde en løsning, så vores gæster kan komme hjem. Vores mål er, at de alle sammen kommer hjem i aften - det håber vi på og krydser fingre for, sagde Torben Andersen mandag eftermiddag.

57 danske TUI-gæster har ifølge Magnus Hüttenberend fra selskabets kommunikationsafdeling været strandet på Rhodos.

Da det stod klart, at de ikke som planlagt kunne komme hjem søndag aften, blev de kørt til seks forskellige hoteller på den græske ø.

Magnus Hüttenberend oplyser lidt over midnat natten til tirsdag, at selskabets gæster mandag klokken 22.55 fløj hjemad mod Danmark.

Bravo Tours har ligesom TUI og Spies flere danske gæster på Rhodos. Men da flyene letter og lander tirsdag, er ingen af dem blevet berørt af problemerne på øen, fortæller selskabets rejseambassadør, Stig Elling.

Bravo Tours sender tirsdag endnu et hold danske feriegæster til Rhodos. Ifølge Stig Elling har selskabet endnu ikke advaret nogle af deres gæster om situationen, da man regner med, at problemerne er løst tirsdag.

Det var ikke kun danskere på vej hjem fra Rhodos, der søndag aften fik deres rejseplaner ændret.

Et Spies-fly med 212 danskere om bord skulle søndag aften til at lande på den græske ø, da flyet på grund af it-problemerne i stedet blev henvist til tyrkiske Dalaman.

Her kom nogle af danskerne i pasproblemer. For Tyrkiet er ikke med i EU, og man skal derfor have et pas med gyldighed mindst seks måneder frem, før man må komme ind i landet.

Det havde nogle af danskerne ikke. Så det var først, da en dansk konsul kom ud til lufthavnen og kunne stemple danskernes pas, at feriegæsterne kunne komme ind i Tyrkiet.

De 212 danskere er mandag på vej til Rhodos med båd fra Dalaman.

330 danskere strandet på Rhodos efter teknisk nedbrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce