Udvalgsformand om lærers protest-opsigelse: Det hjælper ikke at smække med døren

Simon Vanggaard, der er formand for kommunens børne- og undervisningsudvalg, erkender, at skolerne er pressede, men han mener også, at de udvikler sig positivt. Arkivfoto

Udvalgsformand om lærers protest-opsigelse: Det hjælper ikke at smække med døren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formanden for kommunens børne- og undervisningsudvalg Simon Vanggaard: Lærernes arbejdsbyrde vokser, men skolerne har udviklet sig i positiv retning.

Nr. Snede: Der er sjældent kommet noget godt ud af at smække med døren. Sådan lyder en af kommentarerne fra Simon Vanggaard (DF), formanden for kommunens børne- og undervisningsudvalg, der ligesom resten af byrådet har modtaget et protest-brev fra lærer og tillidsrepræsentant Birgitte Nørgaard fra Nørre Snede Skole.

Birgitte Nørgaard har sagt sit job op i protest mod de besparelser, der har ramt Nørre Snede Skole og de andre folkeskoler i kommunen. "Flere forflyttelser og afskedigelser er iværksat, og dermed er arbejdsbyrden sat op", skriver hun blandt andet.

Jeg er godt klar over, at der er udfordringer, og at lærerne render stærkt.
Simon Vanggaard (DF), formand for børne- og undervisningsudvalget

Flere penge løser ikke alt

Birgitte Nørgaard reagerer blandt andet mod beslutningen om, at lærernes undervisningstimetal skal sættes op. "Med disse fremtidsudsigter vil det være svært bare at udføre kerneopgaven på skolerne i Ikast-Brande Kommune", lyder det i hendes brev.

Simon Vanggaard er ikke helt enig i det synspunkt:

- Så længe vi bruger flere penge end vi har, så er besparelser et vilkår. Men når vi sammenligner Ikast-Brande Kommune med nabokommunerne, så bruger vi relativt flere penge på skolerne end vores nabokommuner, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne også godt ønske mig flere penge til skolerne, men vi har en kommune, hvor udgifterne overstiger indtægterne, og derfor er det er ikke en mulighed. Vi skal i stedet se på, hvordan vi får mest mulig kvalitet for de penge, vi nu engang bruger, og det arbejdes der rigtig konstruktivt med på vores skoler. Skolerne har udviklet sig i en positiv retning, og jeg ser ikke det samme skræmmebillede som Birgitte Nørgaard gør. Men jeg er godt klar over, at der er udfordringer, og at lærerne render stærkt - jeg bor selv sammen med en lærer, der arbejder på en af vore kommunale skoler, så jeg, at arbejdsbyrden ikke bliver mindre. Men en ting er rammevilkår, noget andet er de vilkår, som skolerne decentralt sætter, og det krydspres, der kommer fra forældre og børn. 10 millioner kroner mere ville ikke kunne løse det hele, lyder det fra Simon Vanggaard.

Tag kampe internt

Hvordan har du det med, at en lærer og tillidsrepræsentant skriver sådan et læserbrev?

- Det er sjældent, at smækken med døre har udviklet ret meget. Jeg tror på, at hvis man vil gøre noget godt, skal man tage de her kampe og debatter internt - og være konkret i forhold til at se løsninger. Jeg ser ikke nogen konkrete løsningsforslag i det her indlæg andet end at vi bare skal sende flere penge. Vi forsøger at få kagen til at blive større, men indtil det lykkes, må vi arbejde indenfor rammen. Jeg kunne også brokke mig til Christiansborg og bede dem om at sende flere penge til kommunerne - det får jeg bare ikke en bedre kommune af, siger udvalgsformanden.

Er det ikke sundt at få debat om skolerne?

- Der er rigelig debat om folkeskolen, men skolen vil også have gavn af ro og positiv omtale - det løfter mere end uro og negativ omtale, svarer Vanggaard.

Men politikere har jo også et stort ansvar - blandt andet med nye reformer. Det kan også give uro.

- Helt enig. Derfor skal det også gøres med varsom hånd. Det nye tiltag med en justering af reformen er der mange fornuftige elementer i. Vi skal gøre det i et tempo, hvor skolerne kan følge med, siger Simon Vanggaard.

Han understreger, at han ikke bliver bestormet med klager over Nørre Snede Skole.

- Nærmest tværtimod. Nørre Snede Skole udvikler sig flot. Jeg har selv været elev og elevrådsformand på skolen, og jeg kan se, at det er en skole, der både med rammer og kvalitet løfter sig. Jeg er også meget tilfreds med skolens ledelse, siger han.

Udvalgsformand om lærers protest-opsigelse: Det hjælper ikke at smække med døren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce