Stenkunstnere fejrer jubilæum med udstilling

Bemærk lige stenrelieffet, der forestiller en kendt dame-figur. Det kommer på auktion i weekenden, oplyser de gæve stenkunstnere. Fra venstre er det Erik Knudsen, Alfred Johannesen, Knud Erik Laursen og Kirsten Thuesen. Foto: Peter Hald

Stenkunstnere fejrer jubilæum med udstilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokale kunstnere markerer 10 år med stenkunst med åbent hus og en dristig "dame-auktion".

Nr. Snede: Lyden af hammerslag mod sten kan i denne tid høres på en landejendom på Viborgvej 26 lidt udenfor Nørre Snede. Sagen er, at en flok lokale sten-kunstnere er i fuld sving med at forberede en udstilling med stenkunst i den kommende weekend lørdag 11. maj og søndag 12. maj.

Sten-kunstnerne kan faktisk fejre 10 års jubilæum for deres gruppe, så det bliver markeret i weekenden med et regulært åbent hus på Viborgvej 26 - begge dage fra klokken 11 til 16. Der er gratis adgang.

Her kan man møde de stenkyndige folk - Knud Erik Laursen, Kirsten Thuesen, Alfred Johannesen, Erik Knudsen og Lillian Mielec, der viser deres skulpturer. Og desuden vil Knud Erik Laursens hustru Kirsten Hartmann udstille sin keramikkunst og pileflet, og Betty Johannesen og Knud Erik Laursen fremviser deres malerier.

Ud over at se på kunst kan man også prøve at hugge i sten.

"De pæneste sten er dem, vi kan løfte", lyder mottoet hos stenkunstnerne. Her fremviser Alfred Johannesen en af sine basalt-skulpturer. Foto: Peter Hald

Byd på damen

Og der er mulighed for at købe. Ikke mindst bliver der holdt en auktion over et helt nyt stenrelief, der forestiller den landskendte Nørre Snede-kvinde "Damen, der varmede sin ende over ilden".

- Mindstebuddet er 1000 kroner, og så bliver det spændende, hvad det lander på. Det vil foregå på en måde, at man kan afgive skriftlige bud i løbet af weekenden, og når vi så afslutter udstillingen søndag, kan vi se, hvem der har budt mest, siger Knud Erik Laursen.

Han morer sig i øvrigt over, at det 80 centimeter høje stenrelief af damen gav anledning til et rygte om, at stenhugger-gruppen var ved at hugge en kæmpe dameskulptur i sten, der skulle stilles op i rundkørslen på Brandevej. Men som de fleste læsere nok er bekendt med, så skal den rigtige dame-skulptur i rundkørslen i Nørre Snede fremstilles af jern.

Knud Erik Laursen har dog faktisk været med til at lave store sten-værker. Sammen med Alfred Johannesen var han i 2012 med til at udhugge en imponerende sten til kirkegården i Nr. Snede. En mandshøj granitsten forsynet med smukke symboler, der er blevet en kendt attraktion på kirkegården. De to står også bag stenkunst i Nr. Snedes park-område "Frugthaven" mellem Rørbækvej og Skovbakken. Her har de i 2017 udsmykket en granitsten med gamle Nørre Snede kommunes byvåben.

Man kan også se keramik fremstillet af Kirsten Hartmann. Foto: Peter Hald
Man kan også se keramik fremstillet af Kirsten Hartmann. Foto: Peter Hald
Kirsten Hartmann har også fremstillet disse kurve i pileflet. Foto: Peter Hald
Kirsten Hartmann har også fremstillet disse kurve i pileflet. Foto: Peter Hald

Stenkunstnere fejrer jubilæum med udstilling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce