Rokade i huslejenævnet


Rokade i huslejenævnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikast/Brande: I starten af februar godkendte byrådet udpegningen af Tina Schmidt Madsen som det ene af fire medlemmer af huslejenævnet i Ikast-Brande Kommune. Tina Schmidt Madsen, der i de foregående fire år har været suppleant, var udpeget af Udlejerforeningen MidtVest. Der var bare den hage ved det, at foreningen havde glemt at informere Tina Schmidt Madsen om "forfremmelsen" på forhånd.

I stedet har hun byttet plads med Leif Stephansen, der egentlig var udpeget som suppleant for hende, men nu altså indgår som fuldgyldigt medlem af huslejenævnet, mens Tina Schmidt Madsen bliver suppleant.

- Jeg syntes ikke, det var foreneligt med mine øvrige poster, siger hun om udpegningen og understreger, at rokaden helt og holdent er hendes eget valg.

De øvrige medlemmer af huslejenævnet er Lars Dohn, formand Jonas Bjerregaard og Jens Peder Pedersen som socialt sagkyndig.

Huslejenævnet er et såkaldt tvistenævn, som træffer afgørelser i sager, hvor der er uenighed mellem udlejer og lejer.

Rokade i huslejenævnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce