Nye læger trives i Nørre Snede

De to nye læger - fra venstre Estrid Elisabeth Witt og Malene Nyhuus - ses her sammen med Mette Karlsson, der er social- og sundhedsassistent. Foto: Peter Hald

Nye læger trives i Nørre Snede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lægehuset på Engholmvej 5 i Nørre Snede er blevet uddannelses- og udviklingspraksis.

Nr. Snede: Der er gået 15 måneder siden lægerne Malene Nyhuus og Estrid Elisabeth Witt overtog klinikken i lægehuset i Nørre Snede efter den forrige læge Ole Klitgaard. Siden da er der sket en hel del i lægehuset på Engholmvej 5. En social- og sundhedsassistent, Mette Karlsson er kommet til, og hun har blandt andet til opgave at tage blodprøver og foretage en række forundersøgelser.

Lægehuset har også fået status som uddannelsespraksis, og det betyder, at klinikken løbende har uddannelseslæger til at arbejde der. Uddannelseslæger er færdiguddannede læger, der er ved at videreuddanne sig til speciallæger. I øjeblikket er Ninel Nazarian uddannelseslæge i Nr. Snede.

Til gengæld bliver der brug for en ny lægesekretær. Husets forrige sekretær Joan Fonnesbæk blev for nylig headhuntet til en stilling i Boris, så nu leder Malene Nyhuus og Estrid Elisabeth Witt med lys og lygte efter en ny sekretær:

- En lægesekretær er simpelthen uundværlig, og vi var kede af at skulle sige farvel til Joan, der var meget populær, fortæller de.

En blandet gruppe

De to læger fortæller, at de trives som byens læger:

- Vores patienter er søde og interessante, og det er virkelig en blandet gruppe. Og jeg synes, at byen har taget rigtig godt imod os, lyder det fra Estrid Elisabeth Witt.

Det var en fjer i hatten for Nørre Snede, at byen fik hele to nye faste læger mod før én.

- Det kan stadig være svært at få læger ud til de mindre byer, for der er stadig lægemangel i den almene praksis, understreger Estrid Elisabeth Witt.

Et lægehus er på en måde også en del af det lokale erhvervsliv, så Malene Nyhuus og Estrid Elisabeth Witt er blevet medlemmer af Nørre Snede Erhvervsforening.

- Vi forsøger også så vidt muligt at købe ind lokalt, understreger Malene Nyhuus.

Fokus på KOL og diabetes 2

Ud over at lægehuset er blevet uddannelsespraksis er det også blevet en såkaldt udviklingspraksis. Det betyder, at lægerne har et tæt samarbejde med Region Midt om at øge kvaliteten.

Et af fokusområderne er de kroniske folkesygdomme såsom KOL og diabetes 2.

- Vi har sat tingene i system, og vi kan konstatere, at vi har en hel del patienter med KOL og diabetes 2, da aldersgennemsnittet her er forholdsvis højt, siger Malene Nyhuus.

Der er i øvrigt sket fremskridt i behandlingen af KOL, understreger hun.

- Det er nu muligt at forhale sygdommens progression, fortæller Malene Nyhuus.

En anden nyhed er, at Estrid Elisabeth Witt er blevet plejehjemslæge på plejecenter Østervang i Klovborg.

- Det funger rigtig godt. Jeg er blandt andet med til at uddanne personalet på Østervang, fortæller hun.

I det hele tager synes begge læger, at samarbejdet med de øvrige relevante parter i sundhedssektoren fungerer glimrende.

- Vi har et fint samarbejde med hjemmepleje og det samme med fysioterapeuterne, der jo gør et godt stykke arbejde her i Nørre Snede, siger Estrid Elisabeth Witt.

Ingen af de to "nye" læger har særlig langt på arbejde. Estrid Elisabeth Witt har endda fået kortet noget af sin kørsel af. Hun boede tidligere i Silkeborg, men er nu flyttet til Bryrup. Malene Nyhuus bor satdig i Silkeborg, men som hun påpeger, så er kørselstiden under en halv time.

Nye læger trives i Nørre Snede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce