Nørre Snede Hallen skal have ny leder

Det er ikke så ofte, at Nørre Snede Hallen skifter daglig leder, men nu søger halbestyrelsen efter en ny halinspektør. Arkivfoto

Nørre Snede Hallen skal have ny leder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Halbestyrelse håber på, at en ny halinspektør er på plads den 1. august.

Nr. Snede: Bestyrelsen for den selvejende institution Nørre Snede Hallen søger nu efter en ny halinspektør. Sagen er, at den nuværende daglige leder Anja Johansen og hendes mand Jesper vil prøve noget andet, og halbestyrelsen har derfor nu slået stillingen som halinspektør/daglig leder op med ansøgningsfrist 30. april.

Anja Johansen overtog stillingen som halinspektør i september 2017, hvor hun afløste Finn Meldgaard, der gik på efterløn efter at have haft posten som halinspektør i hele 18 år.

Imidlertid har Anja Johansen, der stod for hal-ledelsen i samarbejde med ægtemanden Jesper, nu søgt nye udfordringer, og foreløbig har hun udsigt til en stilling i kantinen på Tørring Gymnasium.

Anja Johansen stopper 31. marts, men hendes mand Jesper har sagt ja til at drive hallen videre i omkring tre måneder, indtil en ny halinspektør er på plads, oplyser Gitte Møller fra halbestyrelsen.

- Vi er selvfølgelig kede af, at Anja og Jesper stopper. De har udfyldt pladsen på bedste vis, siger Gitte Møller.

Tre ledere på 46 år
Nørre Snede Hallen blev bygget i 1973 og har foreløbig haft tre ledere.Den første var Helge Stenkjær, som blev halinspektør fra hallens start i 1973, og i 1999 blev han afløst af Finn Meldgaard.

Meldgaard beholdt posten i 18 år, men så gik han på efterløn, og i september 2017 kom Anja Johansen til. Hun stopper 31. marts i år.

Til august i år er det så planen, at der kommer en ny leder.

Cafeteria og køkken bygges om

Planen er, at den nye halinspektør skal starte 1. august, og til den tid vil en større ombygning og modernisering af Nørre Snede Hallens cafeteria og køkken være godt i gang.

Ombygningen og modernisering af cafeteriet og køkkenet begynder allerede i slutningen af juni, og det medfører, at cafeteriet skal "åbnes" ud mod hallen. Der bliver installeret vinduer, så man kan ligge ud i hallen fra cafeteriet.

Desuden bliver der mere plads i cafeteriet, da man inddrager et par depotrum, og der kommer nyt køkkenudstyr.

Projektet vil løbe op i godt en million kroner oplyser Gitte Møller.

Det bliver det lokale entreprenørfirma EMR, der skal stå for byggeriet.

Cafeteriaprojektet hænger sammen med den ledige halinspektørstilling, da bestyrelsen gerne vil indgå en forpagtningsaftale, så den nye leder kan få mulighed for at drive en cateringvirksomhed og servicere private selskaber også.

Nørre Snede Hallen skal have ny leder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce