Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Mountainbike-bane indvies i Ejstrupholm

Mountainbike-kørsel er populært hos mange, også i Ejstrupholm. Her har man anlagt en ny mountainbike-rute i byens anlæg. Ruten er forlængst taget i brug men indvies først midt i juni. Billedet her er ikke fra Ejstrupholm men fra Grene Sande ved Grindsted. Arkivfoto

Mountainbike-bane indvies i Ejstrupholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ejstrupholm: Den nye mountainbike-bane i Ejstrupholm har allerede været i brug i et stykke tid, men lørdag den 10. juni er det tid til den officielle indvielse af banen i Anlægget i Ejstrupholm.

Det sker ved afvikling af "Sløjfen MTB-løbet", der strækker sig over en stor del af dagen. Først er det børn i alderen op til 10 år, der får mulighed for at forsøge sig på den teknisk krævende rute. Derefter får juniorer fra 11-14 år chancen for at prøve kræfter med banen.

Deres løb strækker sig over 25 minutter plus den omgang, de er i gang med, når de 25 minutter er gået.

Efter det officielle snoreklip er det de voksnes tur, og de får en noget længere rute at køre på. Udover selve MTB-banen skal de en tur over Enghavevej, omkring spejderhytten og tilbage igen - en rundstrækning på i alt 5,2 kilometer. Her skal der køres i en time plus igangværende omgang, og som i de øvrige klasser er der præmier til de tre hurtigste mænd og kvinder.

Når løbet er overstået, har alle andre interesserede mulighed for at tage en tur på banen.