Motoriseret baby-kunst i RemisenBrande

De to biler blev kunstfærdigt dekoreret af unge kunstnere. Foto: Mikael Lund

Motoriseret baby-kunst i RemisenBrande

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstbegivenhed for de yngste kunne fejre 10 års jubilæum.

Brande: For sjette gang dannede RemisenBrande tirsdag og onsdag ramme om den semiårlige kunstevent for de yngste, BabyArt, der blev afviklet for første gang i 2009. Dermed kunne babyart'en i år fejre 10-års jubilæum, og det skete i bedste velgående. Over 450 børn i alderen 0 til 6 år fandt i løbet af de to formiddage vej til den gamle remisebygning i Brande, og sammen med de omkring 100 medfølgende voksne satte de ny deltagerrekord for arrangementet.

Igen i år var den ene af Remisens sale beklædt med aviser fra (og på) gulv til loft, og i samme sal var der placeret to udtjente biler, der tog et sidste stop inden indløsningen af skrotpræmien. De to biler fungerede nærmest som en magnet på mange af børnene, og ikke mange kvadratcentimeter blev efterladt umalet.

Den modsatte ende af Remisen, Teatersalen, var udlagt til "malingsfrit område", så her var et par af de mange frivillige, der var med til at gøre arrangementet muligt, placeret som "dørvogtere" bevæbnet med aftørringsklude. Så kunne man gå en tur i "dagligstuen" eller sandkassen, hvis man trængte til en pause fra de mange sanseindtryk, ligesom Smedjen var udnævnt til "stillekupé".

Det var den nu afdøde Viborg-kunstner, Anna Marie Holm, der i sin tid fik ideen til BabyArt, og hun nåede at skrive en række bøger om emnet inden sin død i 2015. Langt de fleste deltagere er dagpleje-, vuggestue- og børnehavebørn fra Ikast-Brande Kommune, der via daginstitutionsområdet er medarrangør, men der var også besøg af børn fra såvel Grindsted som Sdr. Omme.

Det kræver stor koncentration at blive en stor kunstner. Foto: Mikael Lund
Det kræver stor koncentration at blive en stor kunstner. Foto: Mikael Lund
Det var ikke al malingen, der endte de tiltænkte steder. Foto: Mikael Lund
Det var ikke al malingen, der endte de tiltænkte steder. Foto: Mikael Lund

Motoriseret baby-kunst i RemisenBrande

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce