Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Lokalt skater-initiativ nomineret til idrætspris

Den lokale skater-forening, Urban Street Zone, er med i opløbet om at vinde Danskernes Idrætspris. Foreningen har kun eksisteret i fem måneder, men oplever allerede stor opbakning. Arkivfoto: Mikael Lund

Lokalt skater-initiativ nomineret til idrætspris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Urban Street Zone fra Brande er med i opløbet om at vinde 100.000 kroner og en pris for at styrke foreningslivet i Danmark.

Brande: På kort tid er Urban Street Zone fra Brande vokset til en aktiv skater-forening med 130 registrerede medlemmer, over 650 følgere på Facebook, og snart er de klar med en 1400 kvadratmeter-store skaterhal.

Nu er de med i opløbet om at vinde Danskernes Idrætspris, som - udover hæderen - kaster en check på 100.000 kroner af sig. En pris, der præsenteres af e-boks i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF)og DR P4. 

I Midt- og Vestjylland er der kommet 16 forskellige forslag til kandidater, og mandag blev de tre, der gik videre i konkurrencen, valgt ud. 

Det regionale sportsinitiativ, der frem til 3. november får flest stemmer, går videre til slutrunden, hvor DIF udvælger tre finalister fra hele landet. Hvem der i sidste ende løber med prisen og checken afsløres ved DR's show - Sport 2017 -  den 8. januar 2018 i Herning.

 
 

Tidligere subkultur

Hvorfor Urban Street Zone fra Brande skal vinde prisen og de 100.000 kroner, står beskrevet på www.danskernesidrætspris.dk.

"Urban Street Zone består af ildsjæle - de fleste har selv været en del street miljøet som unge, og er derfor de bedste ambassadører - både for sporten - men ikke mindst også som rollemodeller. De forstår de unge i streetmiljøet - og kan sætte sig ind i deres udfordringer. Urban Street Zone er et fantastisk initiativ for børn og unge, der skaber værdi både for medlemmer, deres forældre og for lokalsamfundet."

Formand for Urban Street Zone, Rune Lyager, er begejstret for nomineringen.

- Det betyder alt. Vi har vist potentialet i den her sportsgren, som tidligere har været lidt en subkultur. Her er der plads til det helt almindelige barn, der har lyst til at dyrke en fri sport uden faste trænings-tidspunkter. Den her sport kan noget, og den kan dyrkes, når man har lyst.

1400 m2-julegave

Hvis den lokale skater-forening, som kun har været i gang i fem måneder, skulle ende med at løbe med prisen den 8. januar, er der allerede tænkt tanker om, hvad de 100.000 kroner skal bruges på.

- Pengene skal bruges til at få flere børn i gang. Vi vil planlægges workshops med professionelle skatere, som kan give børnene kendskab til sporten. Derudover skal der købes rulleskøjter, løbehjul og skateboards, som vi kan låne ud til dem, der intet har. Vi vil få danskernes øjne på for, hvor fedt, det her er, lyder det fra formanden, der også selv er skater.

Lige nu er en lang række frivillige i gang med at bygge en skaterhal, som bliver den eneste hal i Danmark, der tilbyder det, som Urban Street Zone tilbyder. En hal, bygget i forskellige niveauer, som giver skaterne fast tag over hovedet - hidtil har forening lånt et parkeringsareal til at skate på.

- Jeg håber, vi kan blive færdige til 1. december. Så kan vi give børnene en julegave, der sparker røv, siger Rune Lyager med et grin.

Den nye hal er blevet betalt blandt andet gennem en kunstauktion, et cykelløb og fondsmidler. Ikast-Brande Kommune hjælper foreningen med huslejen, og så skal de frivillige selv vedligeholde de 1400 kvadratmeter.