Landsmesterskaber med vokseværk

Så skal de lidt ældre fodboldspillere til at finde støvlerne frem igen. Der er snart landsmesterskaber for old boys/girls på Brande Stadion. Arkivfoto

Landsmesterskaber med vokseværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brande: Når DGI og Brande Old Boys i weekenden 25.-26. august afholder landsmesterskaber for oldboys-fodboldspillere på Brande Stadion for niende år i træk, bliver det med det hidtil største antal deltagende hold.

De seneste par år har landsmesterskaberne samlet 35 oldboys- og oldgirlshold fra hele landet (inkl. et enkelt fra Flensburg), men i år sniger antallet af deltagende hold sig op i nærheden af 50. Det skyldes først op fremmest, at de "unge" oldboys (fra 32 år og opefter) i år for første gang også skal afvikle deres mesterskaber i Brande. Det samme skulle seniorspillerne (under 32) have gjort, men i den aldersgruppe er der ikke indløbet nogen tilmeldinger.

Landsstævnet kombinerer fodbold og hyggeligt socialt samvær og indledes med grillhygge allerede fredag aften i teltet ved klubhuset på Brande Stadion.

Aftenfesten i hallen lørdag er ramt af samme vokseværk som turneringen og noget af det, rigtig mange af deltagerne ser frem til.

Bor på skole

Indkvarteringen af de mange udenbys oldboys-spillere foregår igen i år på Præstelundskolen og i pavillonerne på bane 7 takket være stor velvilje fra både kommunens og skolens side.

Fodbold skal der naturligvis også være tid til. Kampene starter ved middagstid lørdag, og søndag eftermiddag kan pokaler og medaljer overrækkes til de vindende hold.

Brande Old Boys, der takket være en mængde frivillige hænder står for alle de praktiske opgaver i forbindelse med mesterskaberne, stiller selv med syv syvmandshold: To oldgirls-hold, to herrehold i +32-rækken, et i +45-rækken samt to i +50-rækken, hvor arrangørklubbens eget +60-hold på forhånd har sikret sig titlen som alderspræsidenter.

Landsmesterskaber med vokseværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce