Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kurt og Michael på hjemmebane i Hærvejsvandring

Der varmes op inden turen går videre mod Viborg, som er endestationen for hærvejsvandrerne. Foto : Søren E. Alwan

Kurt og Michael på hjemmebane i Hærvejsvandring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kurt Vingborg og Michael Nielsen var i år for 24. og 25. gang med i Hærvejsvandringen. Torsdag ankom de til deres hjemby, hvor de overnattede i Nørre Snede Hallen, før de fredag gik videre mod målet i Viborg.

Nørre Snede: Der var dømt hjemmebanefordel for to af deltagerne, da den 300 kilometer lange Hærvejsvandring fra Slesvig til Viborg torsdag til fredag passerede Nørre Snede.

66-årige Kurt Vingborg og 74-årige Michael Nielsen, der i år var med i det traditionsrige vandrearrangement for henholdsvis 24. og 25. gang, er fra Nørre Snede. Og dermed fik de endnu engang mulighed for at gå igennem og være i deres vante omgivelser, da Nørre Snede Hallen torsdag til fredag var henholdsvis mål- overnatnings- og startsted.

- Jo, man kan da godt sige, at vi har har en hjemmebanefordel her, lød det fra Kurt Vingborg, da han fredag morgen forlod Nørre Snede Hallen for side om side med sin bror, der også er født i Nørre Snede, og Michael Nielsen at gå ud på den næstsidste af de i alt syv godt 45 kilometer lange etaper mod Viborg. 

  

 

Et år prøvede jeg at overnatte hjemme hos mig selv. Det var ikke nogen god oplevelse. For man blev fuldstændig revet ud af de oplevelser og vandrefællesskab, man er midt i på turen her. Så det har jeg ikke gjort siden. Kurt Vingborg, Nørre Snede, deltager i hærvejsvandringen
Hærvejsvandring
  • Vandreforeningen Fodslaw startede i 1973 en vandretur på 300 kilometer og cirka 45 kilometer om dagen. Vandreturen går ad den historiske hærvej fra Slesvig til Viborg og gennemføres efter pilgrimsrejsens principper.
  • I år er det 45. gang, at Hærvejsvandringen blev arrangeret. Starten gik søndag den 9. juli i Slesvig og målet var lørdag den 15. juli i Viborg.
  • Som noget nyt var der år også en kortere distance, hvor man kunne "nøjes" med 30 kilometer dagligt. Kun 17 af de i alt 158 startende valgte dog at tilmelde sig den kortere distance.
  • Vandreforeningen Fodslaw havde i år 45 hjælpere med, der frivilligt brugte hele ugen på at få arrangementet til at glide og hjælpe og servicere deltagerne undervejs.

Sov i hallen

Hjemmebanefordelen var dog sagt med et glimt i øjet. For når man går 300 kilometer op gennem Jylland på syv dage, er ens hjemby ikke lige det, der fylder mest. Ja, rent faktisk kan den godt komme lidt på tværs.

- Et år prøvede jeg at overnatte hjemme hos mig selv. Det var ikke nogen god oplevelse. For man blev fuldstændig revet ud af de oplevelser og vandrefællesskab, man er midt i på turen her. Så det har jeg ikke gjort siden, forklarer Kurt Vingborg, der uden tøven derfor pakkede sin sovepose ud og lagde sig på gulvet i Nørre Snede Hallen for at overnatte natten til fredag mellem de andre godt 150 deltagere.

Flov over byen

Rent faktisk var Kurt Vingborg i flere år slet ikke så stolt af at nævne, at han var fra Nørre Snede. For han følte ikke, at der var særlig meget at prale af, når man sammenlignede med, hvad deltagerne ellers kom forbi på turen op igennem Jylland.

- Jeg var ærlig talt lidt flov over, hvordan Nørre Snede så ud. Men det er heldigvis blevet bedre nu. Og naturen omkring har jo altid være noget af det smukkeste. Blandt andet Rørbæk Sø, som vi traditionelt er nogle, der altid lige skal have en kølende dukkert i, når vi passerer, siger Kurt Vingborg.

Kurt Vingborg lægger da også det meste af sin træning til hærvejsvandringen og sine andre vandreture i løbet af året i omgivelserne ved Nørre Snede.

- Jeg kan godt lide at gå i naturen her og være i mit eget selskab og sørger derfor blandt andet for at tage et par lange ture omkring Nørre Snede, hvor jeg går de cirka 45 kilometer for at forberede sig på det, der venter her.

Kommer næste år

Dagens etape var netop 45 kilometer lang. Og selvom der efterhånden var en del vabler og ømme tæer i vandrestøvlerne, var humøret og lysten til at gå stadig højt, da Kurt Vingborg og de andre deltagere forlod Nørre Snede fredag for at fortsætte mod målet i Viborg.

- Og du kan være sikker på en ting. Jeg kommer igen næste år. For Jeg skal da også have jubilæet på 25 gange med som Michael, konstaterer Kurt Vingborg med et smil.