Højhus på 320 meter kommer i høring

Et prospekt af Bestseller Village, som det kan komme til at tage sig ud. Illustration: Bestseller

Højhus på 320 meter kommer i høring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådet har nu sendt lokalplan med Bestseller-planer om højhuse og ny bydel ud i offentlig høring.

Ikast/Brande: Byrådet i Ikast-Brande Kommune har nu som ventet vedtaget at sende en ny lokalplan til høring, som indeholder en helt ny bydel i udkanten af Brande.

Lokalplanen lægger blandt andet op til, at der kan opføres et højhus på op til 320 meter. Højhuset kommer til at rage så højt op, at det vil kunne ses fra både Herning og Vejle. Desuden er der lagt op til andre høje huse. Et på 75 meter og to på op til 50 meter samt et på 40 meter, fremgår det af byrådsdagsordenen.

Der bliver et borgermøde 24. oktober på Hotel Dalgas i Brande, hvor planerne skal drøftes nærmere og bliver nærmere belyst.

Bestseller Village

Kort fortalt er højhusplanerne en del af visionen for en ny bydel omkring Bestsellers hovedkvarter i udkanten af Brande, som skal hedde "Bestseller Village & Tower". Bydelen bliver - hvis den vedtages endeligt efter at ændringen af lokalplanen har været i høring - 645.000 kvadratmeter stor.

Den nye bydel skal omfatte butikker, hotel- og konferencefaciliteter, undervisning, kontor, lejligheder, service og lagerformål. Bydelen vil blive omsluttet af et stort sammenhængende landskab, der kan blive anvendt rekreativt. Den nye planlægning for planområdet skal bl.a. udlægge området som et aflastningsområde for detailhandel, der ikke kan ligge i midtbyen.

Der er også lagt op til, at Kåremagervej kan forlægges mod nord, samt at der kan etableres de nødvendige vejtilslutninger til det eksisterende vejnet.

Projektets realisering forudsætter, at Kåremagervej bliver flyttet mod nord for at give plads til bebyggelsen, desuden forlægges en mindre del af Ejstrupholmvej.

Højhus på 320 meter kommer i høring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce