Gludsted jubler over landsby-nominering

At Gludsted stadig har en købmandsbutik takket være opbakning fra lokalsamfundet er en medvirkende årsag til, at byen nu er med i finalen om at blive årets landsby. Arkivfoto: Peter Hald

Gludsted jubler over landsby-nominering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glæde over at Gludsted er i finalen i kampen om at blive årets landsby.

Gludsted: Formanden for landsbyforeningen i Gludsted, Kim Schjermer, jubler ligesom mange andre Gludsted-borgere over, at landsbyen nu er med i finalen om den eftertragtede titel som Årets Landsby. Afgørelsen falder først i august, men allerede nu er der glæde over, at byen er nået så langt.

- Det er da fantastisk - det må man sige, lyder det fra Kim Schjermer.

- Det kan betyde meget for Gludsted, hvis vi vinder, tilføjer han.

- Vi er inde i en god gænge. Der bliver stadig bygget nye huse her, og skolen er lige blevet udvidet for første gang i hele dens eksistens. Og det kører ganske fornuftigt med købmandsbutikken. Det er en positiv historie, som vi skal bygge videre på, uanset om vi vinder eller ej, siger han.

Apropos købmandsbutik var landsbyforeningen og det tilknyttede anpartsselskab Gludsted Invest inde over, da byen måtte skifte købmand ved årsskiftet. I stedet for en selvstændig købmand er det nu Gludsted Invest, der ejer butikken, og den daglige leder er Christa Lyche.

Byrådsmedlem Kirsten Hoffmann (S), der bor i Gludsted, mener, at at det er fuldt ud fortjent, at Gludsted kommer i finalen:

- Der er et mantra, der lyder, at "tingene lykkes i Gludsted" - men der bliver altså også kæmpet nogle brave kampe. Der bliver sgu knoklet, og vi har nogle gode ildsjæle herude. Jeg er glad for at bo i en by som Gludsted, hvor fællesskabet favner stort som småt, siger hun.

Prisen som Årets Landsby uddeles af landsforeningen Landsbyerne i Danmark. De to andre i finalen er Ryslinge på Fyn og øen Fejø.

Gludsted jubler over landsby-nominering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce