Forårsmarked i Nr. Snede

Forårsmarkedet i Nørre Snedes sgonehus finder sted 22. marts. Billedet her stammer fra sidste års marked. Privatfoto

Forårsmarked i Nr. Snede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nr. Snede: Sognehuset i Nr. Snede gør klar til det årlige forårsmarked, der denne gang finder sted i sognehuset fredag 22. marts fra klokken 15.

- Her forener vi det superhyggelige med leg, tombola, lodtrækninger og god mad med det gode formål på forskellig måde at hjælpe andre i og udenfor sognet, ikke mindst vore børn og unge i FDF, klubber og andet, som får del i overskuddet. I år går en pæn del af overskuddet også til Røde Kors lokalt og deres arbejde for udsatte familier, lyder det fra Lisbet Kiel Nielsen, der er kirkekulturmedarbejder.

Der vil være forskellige hyggelige indslag i løbet af eftermiddagen. Velkomsten står skoleleder Karl Viggo Plougstrup-Petersen for, og der vil være underholdning med blandt andet skolekor, kirkekor og spireklubben, ligesom det er muligt for meget rimelige beløb at købe eftermiddagskaffe og aftensmad (børn gratis).

Tombolaen er forsynet med gaver sponsoreret af lokale erhvervsdrivende. Den åbner fra cirka klokken 15.15. Omkring kl. 17.30 udtrækkes to købmandskurve, én til voksne og én til børn/unge.

Efter aftensmaden fortæller Jonna Møllemand om Røde Kors arbejdet lokalt.

Forårsmarked i Nr. Snede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce