Fastelavn med historisk baggrund

På skovmuseet kan man blandt andet fremstille pynt til fastelavnsris. Foto: Museum Midtjylland

Fastelavn med historisk baggrund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vester Palsgård Skovmuseum og Klosterlund Museum sætter fokus på fastelavn og historien bag højtiden i vinterferien.

Hampen/Klostelund: På Vester Palsgaard Skovmuseum og Klosterlund Musem er børnene i centrum til fastelavn - med en historisk vinkel på løjerne. Vinterferien i uge 7 byder de to museer på familieaktiviteter som at lave fastelavnsris, pynte masker og rulle vokslys til at lyse op i den mørke tid.På Vester Palsgård Skovmuseum er der aktiviteter onsdag og torsdag i skolernes vinterferie, uge 7. Børnene kan blandt andet kan lave et fastelavnsris og dekorere deres egen maske.

Fastelavn kommer af det tyske ord 'fastelabend', og det henviser til aftenen før fasten. Tidligere var fastelavn en voksenfest, hvor der blev festet løs og drukket, inden man skulle faste i 40 dage indtil påske. Højtiden handlede især om at skræmme det onde væk. Derfor slog man katten af tønden, da man anså den for at være ond. Til fastelavn klædte de voksne sig også ud, og maskerne blev brugt til at skræmme det onde væk.

I dag er fastelavn en mere hyggelig højtid, og ved aktiviteterne på museet er det børnene, som er i centrum.

Ud over fastelavns-aktiviteter kan børnene rulle deres eget lys af bivoksplade.

På Klosterlund Museum er der aktiviteter mandag og tirsdag, og her kan der også rulles lys af bivoksplade, laves fastelavnsris og pyntes masker. Og som en hilsen til fortiden slår museet dørene op for et kæphesteværksted. Her kan børn og barnlige sjæle lave og pynte deres egen hest og ride en paradetur rundt om museet.

Det var nemlig en almindelig skik at "ride fastelavn" i gamle dage. Unge mænd red rundt til gårdene, fik brændevin og samlede ind til det store fastelavnsgilde.

Dét og meget mere kan man blive klog på igennem sanserne på Klosterlund Museum.

Begge museer har gratis entré, og aktiviteterne for børn er ligeledes gratis.

Vintersjov på museet
Der er vinterferie-aktiviteter på skovmuseet på følgende tidspunkter:Onsdag 13. februar og torsdag 14. februar, kl. 10-15 på Vester Palsgaard Skovmuseum, Palsgårdvej 9, Hampen.

Gratis entré.

Fastelavn med historisk baggrund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce