Dan cyklede tværs over USA på 12 dage

Mandag 18. marts kan man opleve Dan Nielsen (i midten) fortælle om de 3000 miles, han tilbagelagde på cykel tværs over USA sidste år. Det sker i Cykelcenter Midtjylland. Foto: Mikael Lund

Dan cyklede tværs over USA på 12 dage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Supercyklist besøger cykelforretning i Brande og fortæller om Race Across America.

Brande: Mandag 18. marts bliver halvdelen af Cykelcenter Midtjylland i Brande ryddet for cykler for at gøre plads til Dan Nielsen, der mandag aften fortæller om en cykeltur på tværs af USA, som i hårdhed overgår alle andre cykelløb. Det er Race Across America, en tur på tværs af USA på 3000 miles (4952 kilometer), der skal tilbagelægges på maksimalt 12 dage.

Blandt cykelryttere rangeres løbet som verdens hårdeste, og blandt de få, der gennemførte det sidste år, var den 46-årige Dan Nielsen fra Sinding mellem Herning og Aulum. Han sluttede som nr. 5 i sin aldersklasse (18-49 år) og som nr. 6 generelt, noget af en optur ovenpå deltagelsen i 2016, hvor han måtte udgå halvvejs med et siddesår. Dermed flugter Dan Nielsens personlige statistik meget godt med løbets: Rundt regnet halvdelen af rytterne udgår, inden de når frem til målet i Annapolis på den amerikanske østkyst.

Forud for løbet opererede Dan Nielsen, der i sit civile liv er brandmand på Flyvestation Karup, med tre forskellige planer: At klare turen på enten 10 dage, 11 dage eller "bare" at gennemføre indenfor tidsgrænsen på 12 dage. Det stod dog ret hurtigt klart for ham, at det kun var plan C, der var indenfor det mulige. Feltet blev således ramt af ekstrem varme, da det kørte ind i ørkenen, over flere dage var der strid sidevind på en strækning, hvor der normalt er medvind, og to gange måtte feltet standse op og søge ly p.g.a. tordenvejr.

Cykelrytterne typisk to tanker i hovedet, når de krydser målstregen:

- "Det gør jeg aldrig igen" og "det her kan jeg gøre hurtigere", fortæller Dan Nielsen.

Selvom det var Dan Nielsen, der trådte i pedalerne, var der et helt hold bag ham til at sørge for det praktiske, og til sommer drager han faktisk til USA for at deltage igen. Denne gang dog ikke som rytter, men som chef for det crew på 10-12 personer, der skal forsøge at hjælpe en anden dansker på tværs af det amerikanske kontinent.

Dan Nielsen har dyrket ultracykling i syv år, men før det har han i mange år deltaget i mange almindelige motionsløb. Han træner sammen med omkring 30 ryttere på Herning-holdet Team Crankalicious Cycling et par gange om ugen... plus det løse.

I en årrække har han været fodboldtræner i Herning Fremad, både for klubbens U19- og seniorhold, men cyklingen har trukket det længste strå. Dan Nielsen oplever, at han med årene er blevet mere bevidst om, hvad der betyder noget, og i det regnestykke indgår også hustruen og parrets to børn på 10 og 13 år. Skulle man gå rundt med en drøm om at cykle på tværs af USA på 12 dage, skal økonomien være i orden. Deltagergebyret alene udgør 25.000 kroner, og alt i alt anslår Dan Nielsen, at turen har kostet ham i overkanten af 300.000 kr.

Det er gratis at høre foredraget på mandag, men man skal tilmelde sig på forhånd. Det kan enten ske i butikken eller via butikkens hjemmeside www.cykelcentermidtjylland.dk/event

Dan cyklede tværs over USA på 12 dage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce