CleanCar er kommet på plads på Fællesvej

Claus Bach i sin nyindrettede hal på Fællesvej. Han har selv - med venners hjælp - indrettet hallen. Claus Bach driver firmaet CleanCar. Foto: Mette Mørk

CleanCar er kommet på plads på Fællesvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt firma i autobranchen er ved at få vind i sejlene.

Nr. Snede: Der er godt med lys i Claus Bachs nyindrettede poleringshal på Fællesvej i Nr. Snede. Claus Bach driver firmaet CleanCar, hvis speciale er at gøre biler og andre køretøjer flotte og præsentable. Ikke mindst en grundig polering hører med til den serviceydelse, og når en bil virkelig skal have en god polering, så lakken skinner, så kræver det masser af lys.

Derfor har Claus Bach brugt flere måneder på at indrette en servicehal på Fællesvej 26, og hallen ligner nu nærmest en operationsstue eller et laboratorium fra en science-fiction film. Mange kraftige LED-rør oplyser den hvidmalede hal, og på den måde kan Claus Bach sikre sig, at han får de bedste arbejdsbetingelser.

CleanCar, der blev oprettet i maj sidste år, har fået en hel del kunder med ret specielle biler - for eksempel veteranbiler, amerikanerbiler og sportsvogne. Det er køretøjer, der kræver en særlig kærlig hånd, og det er Claus Bach mester for.

Derfor er der heller ikke tale om discount.

- Hvis folk tror, at de kan få en polering for 1000 kroner, må de køre et andet sted hen, fastslår han.

En gennemgribende polering af et klassisk køretøj kan tage flere dage, så prisen er derefter. Ud over polering hører der ofte en omgang keramisk coating med, og det er med til at forlænge lakkens levetid og sikre nem vedligeholdelse.

44-årige Claus Bach har brugt en hel del tid og energi på at gøre sit firma kendt. Her i vinterperioden har han således haft kontakt til Autogalleriet i Herning, og han har har fået lavet aftaler med flere af dem, der har veteranbiler til at stå udstillet i Autogalleriet. Her bliver der masser af poleringsarbejde.

Rent skal det være. Claus Bach vasker en bil, før den kommer ind i hallen. Foto: Mette Mørk
Rent skal det være. Claus Bach vasker en bil, før den kommer ind i hallen. Foto: Mette Mørk

Åbent hus

Også lokalt er Claus Bach klar til at vise flaget. Søndag 24. marts fra klokken 13 til 16 holder han således åbnet hus i sit værksted på Fællesvej 26, og den 14. april ankommer han med en stor trailer til den populære Økodag på det økologiske landbrug Gyvelborg i nærheden af Nr. Snede. Økodag samler flere tusinde mennesker, så det er en god dag at præsentere sig på.

I løbet af foråret og sommeren er det også Claus Bachs plan at besøge flere af de populære veteranbiltræf, der er rundt omkring.

- Jeg kan jo ikke bare sidde og vente på, at kunderne kommer af sig selv. Jeg er nødt til at bruge noget krudt på at gøre mit firma kendt, siger han.

Mekanik og biler har interesseret Claus Bach lige siden drengeårene, og han har i en årrække arbejdet som værkmester for statsfængslet ved Nørre Snede. Men sidste år tog han springet som selvstændig, og han har etableret gode kontakter i bilbranchen.

Firmaet er foreløbig et enmands-foretagende, men Claus Bach mener, at der er potentiale til udvidelse hen ad vejen. Han er i hvert fald kommet godt i gang på Fællesvej, og de kommende uger bliver travle.

Når der er en ledig stund, pusler Claus Bach med sit eget veteranbil-projekt. Han har købt en VW Type 3 fra 1964, der skal istandsættes fra inderst til yderst.

- Det er hyggeligt at arbejde med, men jeg er nødt til at tage lidt ad gangen, siger han.

Claus Bach oprettede sit firma CleanCar sidste år. Han har allerede fået en hel del ordrer i hus. Foto: Mette Mørk
Claus Bach oprettede sit firma CleanCar sidste år. Han har allerede fået en hel del ordrer i hus. Foto: Mette Mørk
Claus Bach har lidt af hvert i sit nye værksted. Stolene er fra en veteranbil. Foto: Mette Mørk
Claus Bach har lidt af hvert i sit nye værksted. Stolene er fra en veteranbil. Foto: Mette Mørk

CleanCar er kommet på plads på Fællesvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce