Blåhøj Skole kan være på vej til at lukke

I 2015 rundede Blåhøj Skole 100 elever, men siden er elevtallet faldet. I øjeblikekt går der kun 89 elever på skolen. Arkivfoto

Blåhøj Skole kan være på vej til at lukke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børne- og undervisningsudvalg anbefaler lukning af Blåhøj Skole og Kernehuset på grund af lavt børnetal.

Blåhøj: Et faldende børnetal i Blåhøj har fået politikerne i Ikast-Brande Kommune til at gå i tænkeboks. Er antallet af børn i Blåhøj-området simpelthen for lavt til at drive en daginstitution og en skole på en bæredygtig måde? Sagt på en anden måde: Kan der skabes tilstrækkelig kvalitet i undervisningen og i pædagogikken og er det økonomisk forsvarligt?

Det er ikke kun det lave børneantal her og nu, der giver overvejelser, men i endnu højere grad prognoserne. I dagtilbuddet, Kernehuset, er der i år 18 børn, og det tal ventes at falde til kun 16 i 2020.

Som udgangspunkt vurderes det, at dagtilbuddet skal op på 30, for at det er hensigtsmæssigt. I 2018 blev der født to børn i Blåhøj. I 2019 er der på nuværende tidspunkt kun født ét barn. I skolen er der pt. 89 elever.

Udvalg anbefaler lukning

Kommunens børne- og undervisningsudvalg har haft fokus på tre løsningsmodeller.

Model 1 lægger op at samle de 0-6-årige i Kernehuset. Det sikrer en højere kvalitet i dagtilbuddet, men det medfører en ekstra udgift i forhold til den kommunale dagpleje, at oprette en vuggestuedel i Kernehuset.

Model 2: Kernehuset bevares som det er nu, men skal så tilføres 714.000 kroner for at sikre en forsvarlig drift

Model 3: Det er den vidtrækkende model, for den indebærer, at Kernehuset og skolen lukkes. Børnehavebørnene kan placeres i daginstitutionerne i Brande. Alene på børnehaveområdet vil det betyde en besparelse på 619.000 kr. pr. år, hvis det gennemføres.

På skoleområdet vil eleverne skulle transporteres til Brande, og der er da også i notatet til politikerne lavet en beregning, der viser, at ca. 2.9 mio. pr. år ville kunne spares ved en lukning af Blåhøj Skole. Der er dog rigtig mange forbehold, for det afhænger selvfølgelig af ganske mange faktorer. Blandt andet følgende: Bliver der lavet en privat skole i Blåhøj? Vælger forældrene en anden skole end skolerne i Brande, f.eks. Sdr. Omme og/eller Filskov?

Et enigt børne- og undervisningsudvalg anbefalede at nedlægge både Kernehuset og Blåhøj Skole, dog med den tilføjelse, at det skal undersøges, om man kan lukke skolen eller dagtilbuddet hver for sig og hvilke økonomiske konsekvenser, det måtte have.

Hvis politikerne vælger at bevare dagtilbuddet, anbefaler udvalget, at der oprettes en vuggestuedel.

Tvivler på lukning

Avisen har været i kontakt med Blåhøjs repræsentant i byrådet, Carl Jensen (V), for at høre hans opfattelse. Carl Jensen tager det indtil videre forholdsvis roligt:

- Jeg har været med i byrådsarbejde i mange år, og nedlæggelse af Blåhøj Skole har været drøftet mange gange.

Han vurderer, at det vigtigste i drøftelserne er, hvorvidt kvaliteten af det arbejde, der finder sted i skolen og i daginstitutionen er i orden, og det er det efter Carl Jensens opfattelse. Han fortæller, at de landsdækkende tests, der finder sted i skoleregi, fastslår, at Blåhøj Skole klarer sig fint.

Han sætter i øvrigt spørgsmål ved de økonomiske beregninger. Han tror ikke, kommunen får den økonomiske gevinst, som der lægges op til i notatet.

Det er Carl Jensens holdning, at en del borgere i Blåhøj selv er medvirkende til, at en eventuel lukning af skolen kommer på tale. Flere forældre har valgt at flytte deres børn til Filskov Friskole og er derfor med til at rive tæppet væk under Blåhøj Skole.

Blåhøj Skole kan være på vej til at lukke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce