Berømt og omstridt dame-figur blev fjernet igen

Den efterhånden ret velkendte silhuet af "Damen der varmede sin ende over ilden" kunne i nogle dage op til jul ses i rundkørslen på Brandevej i Nørre Snede. Men nu er den fjernet. Foto: Peter Hald

Berømt og omstridt dame-figur blev fjernet igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uautoriseret kopi af velkendt Nørre Snede figur blev fjernet fra rundkørsel - men hun vender tilbage.

Nr. Snede: Den berømte dame-figur fra Nørre Snede står ikke længere i rundkørslen på Brandevej. Figuren - der var en uautoriseret træ-kopi - blev fjernet kort før jul. Og det var sådan set også meningen.

Som tidligere omtalt havde nogle i skrivende stund ukendte spøgefugle opstillet en damefigur i rundkørslen mandag 17. december. Der var tale om en slags happening - en lille kunst-provokation om man vil - der satte yderligere gang i debatten om lokalrådets plan om at opstille en 4,5 meter høj udgave af den efterhånden ret velkendte figur "Damen, der varmede sin ende over ilden" i den førnævnte rundkørsel.

Den rigtige jern-udgave af skulpturen er ikke fremstillet endnu, men man fik altså en smagsprøve på, hvordan den vil komme til at tage sig ud i rundkørslen på Brandevej.

Formanden for lokalrådet i Nørre Snede, Hans Jørgen Jensen, understreger endnu en gang, at det ikke var lokalrådet, der stod bag "prøve-opsætningen", men han synes nu, at det var en ganske fornøjelig og uskadelig begivenhed:

- Det var jo en glad happening, eller hvad man nu skal kalde det. Mere har det ikke været. Jeg tror, at der var nogle mennesker, der sætter pris på det, vi har gang i med skulpturen. Så har vi haft den diskussion, og figuren har jo ikke skadet nogen, og den blæste heller ikke væk. Det var en solid dame, siger Hans Jørgen Jensen.

Formanden for kommunens teknik- og miljøudvalg Henrik Engedahl (V) påpeger, at den uautoriserede "prøve-opsætning" ikke kunne være en længerevarende begivenhed. Man kan nemlig ikke opstille ting i rundkørsler uden tilladelse:

- Jeg sagde til vores folk i kommunens entreprenør-afdeling, at de ikke skulle gå på juleferie med den figur stående - men at de ikke behøvede at skynde sig. Så det kan jo være, at dem, der satte figuren op, har nået at tage den ned, før kommunens folk kom derud. Jeg ved det faktisk ikke endnu. Men fint nok at figuren kom ned, så den ikke blæste rundt på vejene mellem jul og nytår, lyder det fra Henrik Engedahl.

Teknik- og miljøudvalget har sagt god for opsætningen af den rigtige figur.

Det var jo en glad happening.
Hans Jørgen Jensen, lokalrådsformand
Mini-udgaven af Nørre Snede-damen er blevet afsat i hele 1700 eksemplarer. Et tydeligt tegn på, at figuren er populær. Foto: Peter Hald
Mini-udgaven af Nørre Snede-damen er blevet afsat i hele 1700 eksemplarer. Et tydeligt tegn på, at figuren er populær. Foto: Peter Hald

1700 mini-damer

Den originale dame-figur blev fremstillet i 60'erne af opfinderen og multikunstneren Poul Schat Jacobsen, og det er en figur, der har vundet stor popularitet på egnen.

Det er der nu kommet et tydeligt bevis på. Før jul fik Nørre Snede Lokalråd fremstillet 1700 mini-eksemplarer af damen og lagde dem ud til fri fordeling i byens butikker. Alle disse 1700 mini-damer er nu blevet afsat!

- Hvis vi have taget lidt penge for figurerne, havde det været en meget god forretning. Og der skal nok lidt penge ind i det, hvis vi skal lave flere. Jeg tror heller ikke, at der er nogen, der har noget imod at give en 10'er eller lignende for en af de små figurer, siger Hans Jørgen Jensen.

Kunstneren Poul Schat Jacobsen fra Nørre Snede lavede meget andet end jerndamer. Her et udvalg af nogle af hans øvrige figurer. Foto: Peter Hald
Kunstneren Poul Schat Jacobsen fra Nørre Snede lavede meget andet end jerndamer. Her et udvalg af nogle af hans øvrige figurer. Foto: Peter Hald

Flere figurer dukker op

Lokalrådet er i fuld sving med at lede efter flere Schat Jacobsen-figurer:

- Vi har fået mange henvendelser. Blandt andet har vi fået at vide, at der hænger en meget flot vægkonstruktion på et hus i Løsning, og i Ikast er der dukket en fin figur op. Vi fortsætter jagten på figurer, og vi skal systematisere eftersøgningen. Måske skal vi nedsætte en gruppe, der kan gå på jagt efter figurerne, fortæller Hans Jørgen Jensen.

- Vi kunne godt tænke os at få adgang til figurerne og få dem fotograferet og målt op og derefter lave fotostater, plakater og kopier af figurerne, så vi kan stille flere op i Nørre Snede, tilføjer han.

Berømt og omstridt dame-figur blev fjernet igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce