Afslappet foreningsjubilæum i Uhre

Skønt dobbelt så mange havde BIF-drengene det svært mod de tre piger fra Uhre, som dog også havde fordelen af at være et par år ældre. Foto: Mikael Lund

Afslappet foreningsjubilæum i Uhre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uhre: Det var både uformelt og uhøjtideligt, da Uhre GIF lørdag 25. august fejrede foreningens 75 års-jubilæum.

Formand Jan Erlandsen havde således næsten ligeså travlt med at finde ristede løg, ketchup og andet tilbehør til pølserne, der lå og vred sig på grillen i teltet, som at hilse på de fremmødte gratulanter, og festlighederne foregik 100 procent på medlemmernes (læs: børnenes) præmisser.

Efter et større benarbejde var det lykkedes Kenneth Dalentoft at finde modstandere til både drenge- og pigeholdet, som fik et par kampe mod hold fra Kibæk og Brande. Da de unge fodboldspillere havde fået overrakt medaljer for indsatsen, blev grønsværen overladt til de lokale oldboysspillere, som diverterede de fremmødte jubilæumsgæster med en intern opvisningskamp på banerne ved klubhuset.

Indenfor kunne man på førstesalen gå på jagt i foreningens gamle protokoller og scrapbøger eller beundre nogle af de mange pokaler, foreningens fodboldspillere har høstet gennem trekvart århundrede.

Om aftenen fortsatte festlighederne, da Uhre GIF sagde tak til de mange frivillige, der gav en hånd med ved Uhre Ungdoms Cup i januar, med en stævnefest.

Afslappet foreningsjubilæum i Uhre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce