Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


84.000 kroner til kultursamarbejde i Ikast-Brande Kommune

Hanne Pedersen satser på, at man i Ikast-Brande Kommune kan bruge et nyt kultursamarbejde til blandt andet at markedsføre Streetart mere. Arkivfoto: Mads Hansen

84.000 kroner til kultursamarbejde i Ikast-Brande Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådet godkendte et samarbejde mellem Ikast-Brande Kommune og regionen, hvor formålet er at udvikle nye kulturprojekter.

Ikast-Brande: De kommende to år skal Ikast-Brande Kommune poste 42.000 kroner årligt i en pulje, som alle kommunerne i Region Midt kan få adgang til. Men pengene er øremærket til udvikling af større kulturprojekter og oplevelser til gavn for borgerne i hele regionen.

- Det kommer til at give os mulighed for at brande kulturprojekter i endnu større udstrækning, end vi gør nu. Det kunne eksempelvis være Streetart, siger Hanne Pedersen (L), ny formand i kultur- og fritidsudvalget i Ikast-Brande Kommune.

Det blev besluttet på mandagens byrådsmøde.

Hvis Ikast-Brande kan være med i et projekt, så handler det om at få det lokal-forankret, så borgerne får en følelse af ejerskab.
Hanne Pedersen, formand i kultur- og fritidsudvalget.

Budskab skal spredes

Kulturindsatsen skal løbe i 2018 og 2019, hvorefter det skal evalueres. Hele indsatsen er affødt af kulturhovedstadsprojektet, som ifølge Region Midt "har været en vigtig katalysator for det regionale kultursamarbejde til gavn for kulturaktører, borgere og besøgende i regionen.

Hanne Pedersen regner med, at Ikast-Brande kommune får mulighed for at komme endnu længere ud med budskabet om de kulturprojekter, der står for døren. Projektet lægger op til et tværkommunalt samarbejde, og hvis alle regionens kommuner følger i Ikast-Brande Kommunes fodspor, vil puljen ende på cirka 1,23 millioner kroner.

- Spørgsmålet er så, om vi skal være en del af noget eller selv skabe noget. For vores vedkommende er Streetart noget, turisterne rigtig gerne vil se og opleve, og det her projekt giver os mulighed for at nå ud til endnu flere, lyder det fra Hanne Pedersen.

Borgere får ejerskab

Hun håber på, at man i fremtiden - med deltagelse i kulturprojektet - kan skabe endnu mere borgerinddragelse. De projekter, man i kommunen fremover vælger at satse på, skal ifølge udvalgsformanden markedsføres massivt - eksempelvis på de sociale medier - så det når ud til alle kommunens borgere.

- Hvis Ikast-Brande kan være med i et projekt, så handler det om at få det lokal-forankret, så borgerne får en følelse af ejerskab. På den måde bliver det en fælles indsats.

Region Midt har garanteret at tilføje et beløb til puljen, svarende til den samlede støtte fra kommunerne.