14 dage med klassisk musik

Blandt andet Ensemble MidtVest kan opleves på den klassiske festival, der varer hele 14 dage. Foto: Caroline Bittencourt

14 dage med klassisk musik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturelt Samråd i Ikast-Brande Kommune går sammen med Herning om den 14 dage lange musikfestival KMF 336.

Ikast/Brande/Herning: Folk, der holder af klassisk musik, kan snart få en oplevelse ud over det sædvanlige på den store musikfestival kaldet KMF 336. KMF står for Klassisk Musik Festival, og tallet 336 er det antal timer, som festivalen varer, nemlig 14 dage x 24 timer = 336.

Festivalen sætter fokus på den række af internationale talenter, der udgår fra Ikast-Brande og Herning kommuner. KMF 336, som er et fællesprojekt mellem Kulturelt Samråd Herning og Kulturelt Samråd Ikast-Brande, byder på mange musikalske oplevelser. Tanken med festivalen er at profilere Ikast-Brande og Herning.

Selve idéen til festivalen opstod i 2002, da lektor Aage Christiansen indså, at netop dette område igennem de sidste årtier har været rugekasse for en række af landets mest talentfulde sangere og musikere inden for den klassiske musik.

KMF 336
Den klassiske musikfestival KMF 336 har åbningskoncert 28. oktober og afslutningskoncert 11. november.Stedet er MCH Herning Kongrescenter.

Det komplette festivalprogram kan ses på www.kmf336.dk, når det ligger klart i løbet af september.

Lokale talenter vender hjem

Festivalen, der finder sted 28. oktober til 11. november, begynder søndag 28. oktober klokken 15 med en stor koncert i MCH Herning Kongrescenter. Her tager den verdenskendte baryton Bo Skovhus, der oprindeligt kommer fra Ikast, og Ensemble MidtVest publikum med til Wien og præsenterer populære Mozart-arier, kendte operettetoner og romantiske Schubert-lieder med mere. Festivalen rundes af med en afslutningskoncert søndag 11. november kl. 15 i MCH Herning Kongrescenter. Koncerten byder på en opførelse af operetten "Farinelli" med tenor-kometen Anders Christensen i hovedrollen samt baryton Lars Møller, sopran Maria Ringblom, mezzosopran Sine Ringblom og sopran Mariann Fredsgaard Mikkelsen, som også alle stammer fra Herning- og Ikast-Brande-egnen.

Derudover medvirker et stort KMF 336-kor. Pianisten Ulrich Stærk med ensemble leverer musikken, og Frans Rasmussen er dirigent.

14 dage med klassisk musik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce