Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Win-win: Hotel Opus trækker folk ind fra kanten af arbejdsmarkedet

Natasja Hacene kom til Hotel Opus i et praktikforløb for ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Nu er hun en af hotellets bedste kokkeelever. Pressebillede

Win-win: Hotel Opus trækker folk ind fra kanten af arbejdsmarkedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: Hotel Opus og Horsens Kommune har i de seneste tre år samarbejdet om at få mennesker på kanten af arbejdsmarkedet gjort klar til et arbejde på almindelige vilkår, og det har ind til videre været en succes.

Det fortæller Per Fjord, der er leder af Virksomhedsservice i Horsens Kommune, i en pressemeddelelse fra Hotel Opus.

- Vores målsætning er at bringe de ledige tættere på arbejdsmarkedet, og det er lykkedes. Vi ser det som en succes, fordi der er tale om en gruppe ledige, som har flere problemer ud over ledighed - her gør de små skridt en stor forskel. Hotel Opus og de andre virksomheder, der også tager et stort, socialt ansvar, bidrager til at gøre de ledige klar til arbejdsmarkedet, og det er vi rigtigt glade for.

Glæde på Hotel Opus

Hotel Opus har valgt at være et såkaldt virksomhedscenter, der stiller et antal job og praktikforløb til rådighed for mennesker, der af forskellige grunde har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet:

- Vi vil meget gerne give en chance til mennesker, der har behov for det, når det giver mening. Det vil sige, når vi tror på, at vi kan løfte et menneske samtidig med, at vedkommende kan bidrage med en værdifuld arbejdsindsats for Hotel Opus. Mange af de ledige har meget mere at byde på, end man umiddelbart tror, siger hoteldirektør Camilla Tallerup i pressemeddelelsen.

Siden marts 2015 har 25 været i praktik på Hotel Opus. Ud af de 25 er en person nu i uddannelse som kok på Hotel Opus, en er tilkaldevikar i hotellets køkken, to er blevet optrænet til at kunne tage et almindeligt arbejde, og tre er nu i stand til at kunne tage et fleksjob, og Horsens Kommune beskriver de sidste 18 som tættere på arbejdsmarkedet, fordi de har styrket deres arbejdsmarkedskompetencer, når det gælder mødestabilitet, effektivitet, samarbejdsvillighed, omstillingsparathed og produktionsforståelse.

En af succeshistorierne er Natasja Hacene, der er kokkeelev på Hotel Opus.

- Hun er en af de allerbedste kokkeelever, vi har haft, så hun er jo en rigtig god illustration af, hvor meget nogle mennesker kan vokse, når de får chancen for det. Det er så dejligt, når det lykkes - når vi kan se, at ledige i praktikforløb hos os udvikler sig til glade, udadvendte mennesker med selvtillid, siger Camilla Tallerup.

Win-win: Hotel Opus trækker folk ind fra kanten af arbejdsmarkedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.