Virksomheder kritiserer nye regler for lastbiler: Men kommunen står fast

Lokale virksomheder er utilfredse med, at der er standsningsforbud for køretøjer i industriområderne i dagtimerne, men kommunen har ikke i sinde at ændre reglerne: Arkivfoto: Claus Skovholm

Virksomheder kritiserer nye regler for lastbiler: Men kommunen står fast

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye regler for standsning i industriområderne har ført til, at chauffører har modtaget bøder, mens de har af- og pålæsset last. Derfor vil lokale virksomheder have ændret reglerne, men kommunen siger nej.

Horsens: Ændr parkeringsreglerne i industriområderne, for de nuværende reglerne er uhensigtsmæssige.

Sådan lyder budskabet i en række henvendelser, som Horsens Kommune har modtaget fra virksomheder i kommunens industriområder.

Disse anfægter de nye parkeringsregler i industriområderne, der blev indført ved årsskiftet, som betyder, at der er standsningsforbud for alle køretøjer ved de offentlige veje i Horsens' industriområder i tidsrummet fra klokken 6 til 18.

En regel, der skal forebygge langtidsparkerede lastbiler, men som også betyder, at chauffører, der stopper sin lastbil kortvarigt for at af- eller pålæsse last fra en lokal virksomhed, får udstedt en bøde, hvis en parkeringsvagt kommer forbi. Derfor opfordrer virksomhederne til, at standsningsforbuddet bliver ændret til et parkeringsforbud, så chaufførerne kan løse deres af- og pålæsningsopgaver uden at være i fare for at få en bøde.

Det beretter Allan Lyng Hansen, afdelingschef for affald og trafik i Horsens Kommune, der samtidig påpeger, at det har væsentlig indflydelse på parkeringskontrollens effektivitet, om der er standsningsforbud eller parkeringsforbud.

- Med standsningsforbud kan vi udstede en bøde, så snart vi observerer køretøjet. Med parkeringsforbud vil der være en observationstid på fire minutter. Og denne starter forfra, hver eneste gang der bliver foretaget noget ved bilen i forbindelse med af- eller pålæsning, for eksempel hvis en bagklap bliver åbnet, siger Allan Lyng Hansen.

- Det betyder, at en parkeringsvagt kan bruge rigtig lang tid på ét køretøj, og så får man ikke en særlig effektiv kontrol. Så vil man have en effektiv kontrol, er man nødt til at have standsningsforbud, siger Allan Lyng Hansen.

Standsningsforbud i industrien
  • I sommeren 2018 kom der politisk fokus på langtidsparkerede lastbiler i Horsens' industrikvarterer.
  • Som et led i forebyggelsen af problemet besluttede kommunens plan- og miljøudvalg at indføre nye regler i industriområderne ved årskiftet.
  • De nye regler betyder, at der i udgangspunktet er standsningsforbud for alle køretøjer ved de offentlige veje i Horsens' industriområder i tidsrummet fra klokken 6 til klokken 18.
  • Til gengæld er det lovligt at parkere i områderne fra klokken 18 til klokken 6.
  • Et halvt år efter de nye regler blev indført, er det plan- og miljøudvalgsformand Martin Ravns vurdering, at de nye regler har virket efter hensigten ved at mindske antallet af langtidsparkerede lastbiler i industriområderne.

Risiko for tilbagefald

Af samme årsag har medlemmerne af kommunens plan- og miljøudvalg besluttet at fastholde standsningsforbuddet.

- Vi ændrer ikke på noget. For hvis man vil opretholde den effektivitet, som parkeringskontrollen har i dag, skal man fortsætte med at have standsningsforbud, siger Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget, og slår samtidig fast, at mange virksomheder er glade for effekterne af de nye regler, der skal modgå langtidsparkerede lastbiler.

- Hvis man ændrer reglerne, er der risiko for, at der kommer et tilbagefald for de problemstillinger, der var førhen, siger han.

Skal foregå på egen grund

Martin Ravn pointerer samtidig, at virksomhederne ikke har hjemmel til at foretage af- og pålæsning ved offentlig vej.

- Af- og pålæsning skal foregå inde på virksomhedens egen grund. Det lægger loven op til, siger han.

Det bekræfter Allan Lyng Hansen.

- Der er et eller andet sted en adfærdsregulering i det. Det er også det, der er ønsket med at have reglerne på den måde, siger han.

Virksomheder kritiserer nye regler for lastbiler: Men kommunen står fast

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce