Ville gerne til en større by: Købte salon i Horsens

Tina Kristiansen har overtaget frisørsalonen Rolf Jonsson i Hospitalsgade. Hun holder i den anledning reception lørdag 23. marts. PR-foto

Ville gerne til en større by: Købte salon i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tina Kristiansen, der i forvejen driver frisørsalon i Varde og Grindsted, har købt salonen Rolf Jonsson. Teamet i salonen er det samme.

Horsens: 45-årige frisør og salonejer Tina Kristiansen synes, at Horsens er en spændende by, og hun har længe gerne villet åbne salon i det østjyske. Da det kom til hendes kendskab, at frisør Mads Dalsgaard, indehaver af salon Rolf Jonsson i Hospitalsgade, ville sælge sin salon, var hun ikke længe om at betænke sig.

- Jeg har længe gerne villet til en større by. Have flere frisører ansat og flere frisører udlært - det har branchen brug for, siger Tina Kristiansen, der i forvejen driver to saloner i henholdsvis Varde og Grindsted, med hver en frisør og en elev.

- Der er ikke basis for mere personale i de to små byer, derfor har jeg kigget videre, siger frisøren, der via fælles venner hørte om Mads Dalsgaards planer om at sælge salonen, som han har drevet i ca. ti år.

Mads Dalsgaard, der har drevet frisørsalonen Rolf Jonsson i ca. 10 år, solgte per 1. marts sin salon i Hospitalsgade til frisør Tina Kristiansen. Mads Dalsgaard vil gennem det næste halve år stadig arbejde i salonen. Arkivfoto: Mads Hansen
Mads Dalsgaard, der har drevet frisørsalonen Rolf Jonsson i ca. 10 år, solgte per 1. marts sin salon i Hospitalsgade til frisør Tina Kristiansen. Mads Dalsgaard vil gennem det næste halve år stadig arbejde i salonen. Arkivfoto: Mads Hansen

Opereret i håndled

Tina Kristiansen forklarer, at baggrunden for salg og overtagelse er, at Mads Dalsgaard ikke kan holde til arbejdet længere.

- Mads er blevet opereret i begge håndled og kan ikke holde til at klippe. Han arbejder på nedsat tid det næste halve år. Dernæst vil han holde, forklarer frisøren, der formelt overtog salonen 1. marts.

- Frisørfaget er hårdt arbejde, og arbejdstiden kan i perioder være udfordrende. Mange frisører stopper efter nogle år. Derfor er min drøm at skabe et fleksibelt arbejdsliv for mine ansatte, og som kan passe ind i de enkelte frisørers liv - f.eks. når de får børn har mulighed for at gå ned i tid. Det vil være godt for både den enkelte frisør og for hele branchen, siger Tina Kristiansen.

- Jeg tror på, at jo gladere, man er for at gå arbejde, jo bedre kører det i salonen, siger Tina Kristiansen.

Tina Kristiansen vil pendle mellem de tre saloner - fast i Horsens mandag og hveranden onsdag og torsdag. Derudover vil hun af og til være i Horsens-salonen om lørdagen - plus ekstra tid, når der er behov.

Hun bor i Billund sammen med sin ni-årige datter og sin kæreste, der driver et tømrerfirma. Hun er først uddannet købmand og negletekniker, inden hun i 2007 blev uddannet frisør.

Tina Kristiansen kalder salonen Rolf Jonsson Hair by Tina K. Teamet er det samme.

Ville gerne til en større by: Købte salon i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce