Venstre i Horsens melder nu klart ud: Vi skal have en ny ledelse

Per Svendsen, formand for Venstres kommuneforening i Horsens, er klar i mælet: Lars Løkke Rasmussens tid som formand for Venstre bør slutte nu, og næstformand Kristian Jensen er ikke den rette afløser. Tegning: Julius

Venstre i Horsens melder nu klart ud: Vi skal have en ny ledelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De lokale Venstre-folk har mistet tålmodigheden med både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen. Martin Ravn (V) peger på Jakob Ellemann-Jensen og Stephanie Lose som ny formand og næstformand.

Horsens: Venstre i Horsens melder nu klart ud efter de seneste måneders uro i partitoppen: Venstre skal have en ny ledelse.

Bestyrelsen i Venstres kommuneforening i Horsens holdt møde tirsdag, og konklusionen var ifølge kommuneforeningsformand Per Svendsen entydigt, at både formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen på partiets landsmøde i november må vige pladsen for en ny formand og næstformand.

- Holdningen i bestyrelsen er, at situationen nu er så uholdbar, at vi anbefaler, at partiet får en ny ledelse. Samarbejdet mellem Lars Løkke og Kristian Jensen har fungeret fint, mens vi var i regering, men den ballede, der nu er opstået, er helt uacceptabel, og jeg tror, at det vil være sundt med nye hoveder på begge poster. Det er den melding, jeg tager med til hovedbestyrelsesmødet i næste uge, siger Per Svendsen til Folkebladet.

- Der kan komme noget helt uventet op på hovedbestyrelsesmødet. Vi skal have kraftige beviser på, at de kan samarbejde, men det er ikke lykkedes hidtil. Ord er ikke nok, så det er en meget svær opgave, de er sat på. Som det står nu, er det vores klare holdning, at det er bedst for Venstre, at vi får en ny ledelse, konstaterer Per Svendsen.

Jeg har mistet tilliden til Lars Løkke, og Kristian Jensen er ikke en mulig afløser. Han har vist, at han ikke kan klare det benhårde game, som politik jo er.
Martin Ravn (V), gruppeformand i byrådet

Ravn peger på Ellemann

Venstres politiske leder i Horsens, gruppeformand i byrådet Martin Ravn (V), der også deltog i bestyrelsesmødet tirsdag, er helt på linje med sin lokale formand.

- Der er flere årsager til, at vi skal have en ny ledelse. Vi skal have begravet fløjkrigen i partiet, og vi skal have genskabt samarbejdet i blå blok. Begge dele kræver en ny start med en ny ledelse. Løkke skabte et godt valg, og det skal han have tak for, men vi har trukket det langt nok nu, siger han.

- Jeg har mistet tilliden til Lars Løkke, og Kristian Jensen er ikke en mulig afløser. Han har vist, at han ikke kan klare det benhårde game, som politik jo er. Han lader sig kue, og hvordan vil det så gå, når han står overfor en Kristian Thulesen Dahl eller en Søren Pape? Han har simpelthen vist for store svaghedstegn, siger han.

Martin Ravn peger på politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen og formanden for Region Syddanmark Stephanie Lose som ny formand og næstformand.

- Og så ser jeg gerne, at Tommy Ahlers får en mere fremtrædende placering i ledelsen sammen med Inger Støjberg og Karsten Lauritzen, siger han.

Per Svendsen ønsker ikke at sætte navne på en ny ledelse.

- Der skal frem mod landsmødet sættes et arbejde i gang med at finde kandidaterne, og det har jeg ikke et bud på lige nu. Der skal jo også være kandidater, der har lyst til at have posterne, siger han.

- Er det din fornemmelse, at holdningen i Horsens er udbredt i hele landet?

- Der kommer jo lignende udmeldinger andre steder fra, men jeg kan ikke vurdere, om vores holdning er repræsentativ. Det bliver et spændende hovedbestyrelsesmøde, konstaterer Per Svendsen.

Venstre i Horsens melder nu klart ud: Vi skal have en ny ledelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce